En domsmandsret i Mariob fik i går et rystende indblik i, hvor hårdt en sygeligt jaloux og aggressiv mand kan terrorisere sin tidligere kæreste og dennes nærmeste omgivelser.
Retssagen endte med, at den 26-årige Bob Schæfer Olsen blev idømt et år og seks måneders fængsel. Han blev dømt for trusler mod fire forskellige personer, vold, vidnetrusler, ved kådhed at bringe andres liv i fare, indbrud, fornærmelser mod politiet, besiddelse af hash samt kørsel uden kørekort.
Volden og truslerne var koncentreret imod den kvinde, som tiltalte havde været kæreste med gennem fire år, men som havde slået op med ham, mens han afsonede en dom for vold - mod netop hende.
Det havde udløst en sygelig jalousi, som ikke alene rettede sig mod kvinden, men også mod hendes næste kæreste og hendes nuværende kæreste, som tiltalte intet personligt forhold har til.
Når sagen tog så lang tid, var det blandt andet fordi, at den ene af de yngre mænd slet ikke turde at møde op i retten, hvilket hans mor kom og meddelte.
Efter en frokostpause dukkede den unge spinkle fyr dog op i vidneskranken, og det virkede stærkt troværdigt, da han med flakkende blik med lav stemmeføring sagde: "Joh, jeg er pissebange".
Han havde dels oplevet, hvordan hans kæreste var blevet truet over telefonen, mens den tiltalte afsonede. Dels var han selv blevet truet på livet, da tiltalte kørte efter ham en dag i Rødby.
Den anden rival var blevet opsøgt på sit daværende arbejde i Rødby med trusler, og en dag i august var han og kvinden blevet udsat for alvorlig fare, da de en fredelig lørdag pludselig blev påkørt af Bob Schæfer Olsen på den smalle vej langs diget ved Hummingen.
Til alt held skete der ingen personskade, men efterfølgende overfaldt Bob Schæfer Olsen rivalen med knytnæveslag og halsgreb gennem bilvinduet før han nåede ud af bilen. Senere blev det til flere slag og spark.
Efter rådslagning med sin forsvarer valgte den dømte at anke dommen. Han blev sendt tilbage til arresten til fortsat varetægtsfængsling for at sikre mod nye vidnetrusler.
Kronologi
Peter Gade
pg@folketidende.dk
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde