Syrebombe smidt på Bjarnes museum
Bjarne Nielsen har endnu en gang oplevet hærværk i skakten, der fører ned til hans museum. Fotos: Palle Nevad Frandsen og privatfoto
Palle Nevad Frandsen og privatfoto
Bjarne Nielsen har tidligere oplevet, at der er blevet smidt fyrværkeri i skakten til hans museum, hvor der opstod brand. Nu er den gal igen.
Da Bjarne Nielsen i mandags kom til bunkeren i Maribo, hvor han har et museum med sin samling af diverse militæreffekter, studsede han over, at der lå en grøn flaske nede i skakten, hvor indgangen til bunkeren er.
Han tog i håndtaget og fik her svar på sin undren. Det begyndte at stikke og brænde på fingrene.
Flasken stammer tilsyneladende fra en syrebombe, der har sprøjtet ætsende indhold op på døren.
- Jeg har en idé om, at når man smider sådan en, så siger den bang. Og så siger den ekstrahøjt bang, når man smider den ned i skakten, fortæller Bjarne Nielsen.
- Jeg generer jo ikke nogen som sådan, så jeg kan ikke forestille mig, at det er for at gøre skade på mig, siger han.
Hærværk tidligere
I december 2022 oplevede han, at der opstod brand på hans museum, Maribo Bunker- og Militærmuseum, fordi der var blevet smidt fyrværkeri ned i skakten. Det medførte voldsomme ødelæggelser.
Han fortæller, at han gerne ville have overvågning i håbet om at holde ballademagere væk, men at det grundet privatlivets fred kun vil være muligt at filme lige ved indgangen til bunkeren uden en masse tilladelser.
- Og så vil jeg alligevel ikke få filmet dem, der kaster ting ned skakten, forklarer han og fortæller, at han har meldt det til politiet.
Læs også: Voldsom brand raserede Bjarnes museum: Har været tæt på at give op
- Politiet kalder det ”grove drengestreger”, når du er ude i noget, hvor du kan påføre andre skade. Jeg ved ikke, hvornår den er smidt – men i princippet kunne der godt have siddet nogen hernede, siger Bjarne Nielsen.
Flasken ligger der endnu - men han garanterer, at den er væk til påske, hvor han forventer at åbne op for gæster.
- Jeg satser på at åbne i helligdagene i påsken fra klokken 11 til 15. Måske forlænger jeg åbningstiden, hvis der er gæster til det, siger han.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde