Teater aflyser arrangement med alsang
Hylddalen vil atter blive fyldt med publikummer til august, som her ved opsætningen af Doktor Zhivago i 2018 - men alsang bliver der ikke noget af. Foto: Claus Hansen/Arkivfoto
Claus Hansen/Arkivfoto
NørregadeTeatret er godt i gang med prøverne til "Spillemand på en Tagryg", men et planlagt alsang-arrangement er blevet aflyst.
MARIBO I øjeblikket er prøverne til sommerens store friluftsforestilling på NørregadeTeatret godt i gang, og alt går efter planen, fortæller teatrets direktør Frank Rubæk. "Spillemand på en Tagryg" skulle have spillet sidste år, men coronaen kom på tværs af forestillingen.
Det var ikke kun teatrets forestilling, der måtte aflyses. Sidste år var også planlagt flere alsang-arrangementer, som alle blev aflyst. Derfor valgte Frank Rubæk at tage handsken op og arrangerede alsang i Hylddalen 14. august.
Desværre har det vist sig, at interessen for den musikalske eftermiddag, hvor solisterne fra "Spillemand på en Tagryg", sammen med forestillingens orkester, ville styre fællessang med publikum.
Billetsalget har dog slet ikke været godt nok, og derfor har Frank Rubæk valgt at aflyse, inden orkester og sangere gik i gang med at prøve på det ekstraordinære arrangement.
- Havde vi fortsat salget, var vi måske nået op på 300, men det ville være så få, at Hylddalen ville virke tom, forklarer Frank Rubæk.
En sådan oplevelse fortjener hverken de optrædende eller det publikum, som skulle betale for at komme ind. I stedet for vil man have fokus på at skabe nogle skønne aftener med "Spillemand på en Tagryg".
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned