I 2018 spillede NørregadeTeatret "Doktor Zhivago" i Hylddalen. Teatret vender tilbage under bøgetræerne om få måneder for at spille "Spillemand på en tagryg". I fremtiden kan teatret dog også vælge at spille udendørs andre steder i kommunen. Foto: Claus HansenClaus Hansen/Arkivfoto
Lolland Kommune og NørregadeTeatret enige om ny egnsteateraftale.
Palle Nevad FrandsenPalleNevad Frandsen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Til sommer rykker NørregadeTeatret ud i Hylddalen for at spille forestillingen "Spillemand på en tagryg" på friluftsscenen. I fremtiden kan udendørsforestillingerne dog være mange andre steder i kommunen.
Teatret har netop forhandlet en ny egnsteateraftale igennem med Lolland Kommune, og den afventer blot byrådets godkendelse, inden den skal endeligt godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen. Aftalen glæder dog teaterchef Frank Rubæk.
- Jeg synes, det er superflot, at det bliver prioriteret at have et egnsteater i kommunen, siger han.
Der er ikke store ændringer i den nye aftale, men netop friluftsforestillingerne bliver lidt mere frie for teatret. Hidtil har NørregadeTeatret været bundet op på, at de store udendørsforestillinger skulle finde sted i Hylddalen, men nu hedder det, at forestillingen kan være "et spændende, oplagt, utraditionelt eller overraskende sted i Lolland kommune".
Teatret er ene om at bruge Hylddalen, efter Maribo Rock er stoppet, og Maribo Jazz har droppet den som spillested.
Annonce
- Hylddalen bliver ikke i bedre stand, og på denne måde kan vi sikre os, at vi kan rykke ud, hvis det bliver nødvendigt, forklarer teaterchefen.
Efter NørregadeTeatret i 2017 satte en forestilling op på Bandholm Station, er der også vokset en lyst til at prøve noget lignende andre steder.
- Hvis vi igen får en god idé, er vi ikke bundet af, at vi også skal spille i Hylddalen, men kan altså rykke i Reventlowparken, Knuthenborg Park eller på Frilandsmuseet.
Nyt i den kommende egnsteateraftale er også egnsteatrets skole for børn og unge. Den har man hidtil søgt særskilt støtte til, men den bliver nu en integreret del af aftalen.
- Her er der tale om teatrets fødekæde, for vi bruger ofte børn i forestillingerne, så det er godt at have en sådan skole, siger Frank Rubæk.
Han peger dog også på, at tilbagemeldingerne fra børnene er rigtig gode.
- Vi hører, at det går dem bedre i skolen og hjemme. Det gør virkelig en forskel, at de tør stille sig frem foran andre. Samtidig er der bare et enormt godt sammenhold blandt børnene.
Den nye egnsteateraftale skal løbe fra 1. januar 2021 og til 31. december 2024, og teatret får et driftstilskud på mellem 3,5 og 4 millioner kroner om året. Af dem får børneteatret 50.000 kroner, mens 300.000 går til friluftsforestillingerne hvert andet år.
Med "Jernbanebørnene" rykkede egnsteatret scenen til Bandholm Station, og lignende tiltag vil teaterdirektør Frank Rubæk gerne have mulighed for i fremtiden. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Storm Hansen begyndte på egnsteatrets teaterskole, og sidste år scorede han rollen som Lille Per i "Far til Fire". Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker