Teenagere brød ind for at lave pandekager

To unge mænd på 16 og 18 brød ved halv to tiden i nat ind på produktionsskolen på Skansen i Nakskov.

Her stjal de 2 ½ liter mælk, 2 liter fedtstof, en computerskærm og en pengekasse. Friske spor i sneen ledte dog hurtigt politiet frem til de to teenageres opholdssted og de unge mænd blev anholdt.

Om de nåede at få bagt pandekagerne først, melder politiets døgnrapport dog ikke noget om. Heller ikke om computerskærmen og pengekassen skulle indgå i madlavningen.

Mændene var begge påvirket efter at havde røget hash




Hvad gør man når man efter at have røget en fed får lyst til pandekager midt om natten? Læs her, hvad to unge mænd gjorde i Nakskov i nat.

Offentliggjort Sidst opdateret