Tilbud om billig varme til Stokkemarke

Varme til en pris, der ligger 25 procent under olieprisen. Det er ifølge DR P4 Sjælland tilbuddet fra landmand John Rasmussen til indbyggerne i Stokkemarke på Midtlolland.

I mere end 20 år har hans familie forsynet blandt andre skolen og kirken med billig overskudsvarme fra sit halmfyr, og nu vil han altså tilbyde byens øvrige 170 husstande, at de kan komme med på forsyningslinjen også.

- Det vil jo kræve et kæmpe gravearbejde. Til gengæld mener jeg, at vi prismæssigt kan konkurrere med de fleste fjernvarmeværker, siger han til P4 Sjælland.




Landmand John Rasmussens familie har siden 1980'erne forsynet dele af Stokkemarke med billig halmvarme. Nu vil han udvide tilbuddet til byens øvrige husstande, fortæller DR P4 Sjælland

Offentliggjort Sidst opdateret