Marck og Louises dreng går i skole i Søllested. Derfor synes de, at de nemt ville kunne stikke forbi Flemming og Birgit og hjælpe med at trække skraldespanden ned ad vejen. Så det har de tilbudt. Marck og Louise er desuden aktive i bankoforeningen til støtte for de blå spejdere i Nakskov. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
En familie har i forargelse og medfølelse tilbudt hjælp til at håndtere skraldespanden - Men ægtepar takker nej.
Rikke Folm BergRikkeFolm Berg
OffentliggjortSidst opdateret
ABED/DANNEMARE En lille familie i Dannemare, som består af kæresteparret Marck Petersen og Louise Andersen med deres seksårige søn Oliver, har reageret på artiklen "Slut med at få tømt skralderen".
Her fortæller Flemming og Birgit om deres udfordringer, efter Refa ikke længere vil bakke ned til deres ejendom for at tømme affaldsbeholderen.
I en mail til Folketidende skriver Marck Petersen:
"Hej Folketidende. Kunne I formidle kontakt til de stakkels mennesker? Min kæreste og jeg hverken kan eller vil acceptere sådan en behandling af vores medmennesker, så derfor ønsker jeg kontakt til de to ældre mennesker, så vi kan tilbyde dem at komme og køre deres skraldespand op til vejen dagen før tømning, og vi kommer naturligvis også og kører den tilbage til deres hus samme dag, den er tømt. Naturligvis gratis. Håber meget, at I kan/vil hjælpe med at formidle kontakten".
Flemming og Birgit har aldrig fået hjælp, så det er de ikke meget for pludselig at skulle tage imod. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Glad for tilbud, men...
Annonce
Folketidende har derfor ringet til Flemming og Birgit for at læse mailen højt og præsentere dem for tilbuddet. De er naturligt nok lidt tilbageholdende.
- Jeg er glad for, at folk vil hjælpe, men jeg er ikke så glad for at tage imod hjælp fra fremmede, siger Flemming Jensen og uddyber:
- Hvis nu det er nogle forkerte mennesker, så kan jeg hverken få fat i dem eller forsvare mig, siger han med hentydning til sit dårlige helbred som kol-patient.
Flemming og Birgit har desuden aldrig fået hjælp eller bedt om hjælp, så det er de ikke meget for pludselig at skulle tage imod.
- Vi har aldrig været afhængige af nogen mennesker, siger Flemming.
Han mener, at det er Refa, der skal sørge for at finde ud af at få tømt deres affaldsbeholder, sådan som de får penge for.
- Jeg kan slet ikke se problemet. Er der ikke et bakgear i de lastbiler, de kører i? Jeg fatter ikke noget, siger han og tilføjer:
- Jeg vil helst have hjælp af dem, der har et bakgear i bilen.
Underforstået Refa.
- Der må da kunne findes en løsning, siger han.
Annonce
Marck Petersen kan godt forstå, at Flemming og Birgit er tilbageholdende overfor tilbuddet om hjælp fra fremmede.
- Jeg kan godt forstå dem. Nu kan de jo tænke over det, og hvis de skulle have lyst til at mødes et offentligt sted først, så kan vi også godt det. Tilbuddet står i hvert fald ved magt, siger han.
- Jeg reagerede bare, fordi jeg ikke kan holde ud, at vi behandler vores ældre så dårligt.
Af artiklerne "Slut med at få tømt skralderen" og "Ingen løsning til Flemming og Birgit", bragt i Folketidende tirsdag og onsdag i denne uge, fremgik det, at Refa efter et tilsyn har pålagt Flemming Jensen og Birgit Brenner, Holtevej 5 i Abed, at etablere en vendeplads. Indtil det er sket, vil de ikke få tømt skraldespanden. Men det finder Flemming og Birgit hverken praktisk eller økonomisk muligt. Alternativt foreslår Refa, at de spørger naboen 100 meter nede ad vejen, om de må stille deres skraldespand der, eller at de hver 14. dag på tømningsdagen trækker deres skraldespand ned til naboen. Men disse løsninger har de hverken lyst, kræfter eller helbred til at benytte sig af. Affalds- og logistikchefen oplyser, at Refa ikke vil foretage sig yderligere for at hjælpe.
Seneste artikler
Borgmester: Ville være sygeplejerske eller arkæolog
Vidne sår tvivl i yacht-sagen: - Der var hverken storm eller byger
Så mange har søgt om at få del i Dølles overskud
Borgere i yderkommuner får størst gevinst
Museum åbner nyt magasin: Det tager fem år at flytte ind
Mest læste artikler
Nu går yacht-sagen ind i afgørende fase
Først lovede de 33 grader på Lolland - nu er der en ny prognose fra DMI
DMI-prognose viser over 30 grader på Lolland
59.500 kroner til NFC-formand blev bogført som rengøring
Derfor flager busserne i dag