Tilbyder gratis øl
Man skal selv medbringe flasker eller dunke, og man kan maksimalt få 10 liter pr. person.
NAKSKOV På Facebook reklamerer indehaveren af Bowl & Thai Food i Nakskov, Brian Hansen, med, at man kan afhente gratis øl og sodavand:
"Da vi allerede med tårer i øjenene, har tømt vores fadølsanlæg og hældt det i kloakken på grund af overskredet holdbarhed, så har vi besluttet at forære alt væk, som der ikke er taget hul på, og som har udløbsdato før vi åbner for bowling og restaurant den 8. august."
Bowl & Thai Food har åbent for afhentning torsdag 21. maj klokken 15-18, så længe lager haves. Man skal selv medbringe flasker eller dunke, og man kan maksimalt få 10 liter pr. person. Der er Grimbergen double, grøn Tuborg samt 300 liter sodavand, fremgår det.
Tilbuddet vækker minder om den berømte historie i Roskilde Tidende 1. april 1976 om, at "Roskilde Spritfabrik holder lavpris-udsalg på whisky-snaps indtil kl. 17.30 i eftermiddag."
Aprilsnaren gik ud på, at spritfabrikken ved et uheld var kommet til at blande original skotsk whisky med dansk snaps og nu stod med 6.000 liter usælgelig spiritus, som folk kunne hente for en 10'er per liter - og mange stod i kø.
Brian Hansen bedyrer dog overfor Folketidende, at hans tilbud er godt nok, og opfordrer ellers dem, der møder op, til at huske at holde afstand og at bruge den håndsprit, der står fremme.
Thai Food har stadigvæk takeaway fra onsdag til lørdag
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker