Tilfredshed med Lollandsløb trods mandefald

Hurtigste mand til at klare fire omgange på banen, svarende til en halvmaraton, var Henrik Bülow i tiden 1:36:31. Peter Sejr Larsen (midtfor) var hurtigst på tre omgange med 1:11:29. Foto: Claus Hansen

Trods færre deltagere end tidligere år er der dog glæde over søndagens overståede udgave af Lollandsløbet, fortæller formand for arrangør Nakskov Cykle Klub.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV Cyklister og løbere samlede sig i går søndag i Lienlund-parken i Nakskov, hvor Nakskov Cykle Klub havde arrangeret dette års udgave af Lollandsløbet. Klokken 10.00 gik starten for første hold cyklister, der havde tilmeldt sig til en tur på enten 112, 76 ,49 eller 23 kilometer. En halv time senere var det løbernes tur. De kunne løbe mellem en og fire omgange af 5,28 kilometer. Det sidste svarende til en halvmaraton.

I 2019, som grundet corona var seneste gang løbet blev afholdt, var der 209 deltagere til Lollandsløbet. Med 158 deltagere i år kunne det dog ikke helt hamle op med det tidligere løb. Men det gav dog ikke nogen skår i glæden for Arne Larsen, formand for Nakskov Cykle Klub.

- Det var en god dag. Med de udfordringer, vi har med at afholde andre arrangementer, så er vi rigtigt godt tilfredse. Vi ved, der er mange arrangementer og konfirmationer i de weekender her at konkurrere med, sagde han, og meldte, at alle kunne krydse målstregen uden uheld på vejen.

Sidste år måtte Lollandsløbet aflyses grundet coronarestriktionerne. Foto: Claus Hansen
Deltagerne var samlet i Lienlundparken inden løbsstart klokken 10.00. Foto: Claus Hansen
Hurtigste cyklister på længste rute på 112 kilometer var for kvinder Camilla Thomns med 3:31:56 og for mænd Christian Petersen med 2:47:26. Christian Petersen havde samtidig også højeste gennemsnitsfart blandt alle løbets deltagere på 39,7 kilometer i timen. Foto: Claus Hansen
Både børn og voksne løb og cyklede med ved gårsdagens løb. Foto: Claus Hansen
Inden første løbsstart var der en tår morgenkaffe til de fremmødte. Foto: Claus Hansen
. Foto: Claus Hansen
. Foto: Claus Hansen
. Foto: Claus Hansen
. Foto: Claus Hansen
. Foto: Claus Hansen
. Foto: Claus Hansen