Tilkaldte politiet og spyttede på betjenten

En 17-årig mand kan i dag ærgre sig over, at han i aftes ved 22-tiden tilkaldte politiet til Skovvej i Rødby, hvor han var på besøg og var blevet overfaldet og slået med en hjulnøgle.

Da politiet nåede frem, var det 17-årige offer imidlertid blevet aggressiv og spyttede den ene betjent i hovedet. Han blev anholdt og sigtet for vold mod tjenestemand i funktion og kørt til skadestuen i Nykøbing for at blive undersøgt for skader efter den anmeldte vold.

Her blev han løsladt.




17-årig ville have hjælp mod vold, men han blev selv voldelig og spyttede på betjenten.

Offentliggjort Sidst opdateret