Tiltalt: Menneskehandlet rumæner tvunget til tyveri
Arkivfoto: Asger Andersen
Asger Andersen
Tre personer skal onsdag for Retten i Nykøbing i en sag om en række tyverier og en menneskehandlet Rumæner.
Onsdag 13. december skal to udenlandske mænd og en dansk kvinde for Retten i Nykøbing. De er tiltalt for ikke mindre end end 40 gange at have stjålet fra danske butikker tilbage i efteråret 2022. Men organiseret tyveri er ikke det eneste, de er anklaget for.
Et andet forhold kan nemlig give en straf på op til 10 års fængsel.
De er også tiltalt for menneskehandel af en 35-årig rumænsk mand.
Og hele sagen centrerer sig om et hos på Sydlolland, hvor den danske kvinde og en af mændene boede.
Det fortæller B.T, som har fået indsigt i anklageskriftet.
Huset på Sydlolland
Med flyveren kom rumæneren, der ifølge anklageskriftet var kommet til Danmark for at arbejde på en fabrik på Sydsjælland. I en bil kørte den udenlandske mand og kvinden rumæneren til huset på Sydlolland.
Planen var, at rumæneren skulle være med i tyvebanden, men da han nægtede, lukkede de ham inde i et værelse. De tævede og truede ham, til han til sidst indvilgede i at begå kriminalitet.
Men i Super Brugsen i Dalby stoppede tyverierne. Her blev en af de tiltalte mænd og rumæneren anholdt med 13 flasker spiritus til en værdi af 4.116,75 kroner.
Det fremgår ikke af B.Ts artikel, hvordan de tiltalte forholder sig til anklagen.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker