Den 49-årige Karsten Daubjerg fik intet ud af at anke den dom på to års fængsel, som han fik ved byretten i oktober sidste år.
Sagen blev behandlet ved landsretten mandag, og her blev dommen stadfæstet.
Karsten Daubjerg var tiltalt for 15 forhold, men mest alvorlig var dog en voldtægt i juli sidste år, mod en kvinde i Maglemer.
Der var i både by- og landsret nedlagt forbud mod at referere kvindens vidneudsagn, men retten lagde dog denne til grund, da man dømte den 49-årig for overgrebet. Den dømte sagde til sit forsvar, at samlejet ikke havde været mod kvindens vilje, og at der derfor ikke kunne være tale om voldtægt.
Blandt de andre forhold var Karsten Daubjerg tiltalt for at stjæle kvindens båd i Bandholm. Den blev sat på grund nord for Kragenæs og Karsten Daubjerg måtte sammen med en medgerningsmand reddes i land med helikopter.
Der var på anklageskriftet også vold, hærværk, spirituskørsel, kørsel uden kørekort og besiddelse af hash.
- De to års fængsel er dog fortrinsvis for voldtægten, der var den langt mest alvorlige anklage, forklarer anklager ved Københavns Politi, Maria Cingari, der førte sagen i landsretten.
Palle Nevad Frandsen
pnf@folketidende.dk
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker