Den meget omtalte sag om det dødelige overfald på den 22-årige knallertkører Thomas Krogh Petersen er nu afsluttet.
Det skete ved en domsmandssag i Retten i Nykøbing.
Den 25-årige Peter Jensen blev idømt den hårdeste straf af de to, nemlig 3 år og seks måneders fængsel, mens den 33-årige Peter Knudsen blev idømt to år og seks måneders fængsel.
Peter Jensen fik den strengeste straf, fordi retten vurderede, at det var ham, som hovedsageligt udførte volden mod Thomas Krogh Petersen. Det var også ham, som skyldte den afdøde penge for hash.
Udover fængselsstraffen blev de to dømt til at betale 71.338 kroner i erstatning til Thomas Krogh Petersens mor. Heraf er de 50.000 kroner for tort, mens resten er hjælp til at dække udgifterne til begravelsen af Thomas Krogh Petersen.
De to dømte udbad sig begge betænkningstid med henblik på eventuelt at anke dommen til landsretten. De blev herefter ført tilbage til fortsat varetægtsfængsling.
Thomas Krogh Petersen døde efter et overfald sent om aftenen 6. april sidste år. Gerningsstedet er blevet fastslået til at være den relativt øde Ørnekulevej på Vestlolland, hvor den 22-årige blev fundet i en blodpøl ved siden af sin knallert.
Thomas Krogh Petersen var hjemme hos sin kæreste den skæbnesvangre aften, da han blev ringet op på sin mobiltelefon. Et opkald, som fik ham til at køre fra stedet. Hvem, der ringede og, hvad Thomas skulle, står stadig hen i det uvisse.
I første omgang troede man, at der var tale om en trafikulykke, men sidenhen viste det sig, at der lå en forbrydelse bag dødsfaldet.
Jakob Poulsen og Peter Gade
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie