Tog granat med til politiet

En 65-årig kvinde fra Horslunde var tirsdag eftermiddag årsag til, at en del af politistationen i Slagelse blev evakueret. Kvinden var i Slagelse for at rydde sin fars dødsbo. I et skab stod en håndgranat. Hun kørte ind på politistationen og satte den på skranken, men begejstringen var ikke stor hos ordensmagten.
 
Lokalerne blev evakueret og EOD fra København tilkaldt med rulle-marie for at fjerne den farlige tingest. Kvinden havde ikke tænkt nærmere over det, fordi hendes far i mange år havde haft granaten stående i et skab.




Offentliggjort Sidst opdateret