SKAT sætter i disse uger øget fokus på især våbensmuglere, men der falder hele tiden sidegevinster af i større eller mindre grad. En af de større af slagsen blev spottet, da Lasse Baron Romer, konsulent i SKAT's smugleriafdeling, i sidste uge spottede en varebil, som viste sig at indeholde 95 kilo khat. - Vi kunne se da han holdte nede i bilrækken, at han kørte meget tæt på bilerne foran. Han sad også og trommede på rattet. Det fik os med det samme til at få mistanke til manden. Da vi så standsede ham, så havde vi svært ved at få øjenkontakt med ham, og han rullede stort set ikke vinduet ned, fortæller Lasse Baron Romer. Dermed er det ofte smuglernes egen adfærd, der afslører dem. - Vi har hver vores måde at spotte smuglerne på, og nogle gange kan man bare mærke det i maven, siger han. Han er glad for at politiet også i de fleste tilfælde er tilstede, når SKAT kontrollerer ved færgerne. - Nogle kan blive meget aggressive. Vi stoppede for noget tid siden en svensker med for meget spiritus, som så skulle betale afgifter. Det blev han meget vred over, og begyndte bat skubbe til os. Politiet fik heldigvis manden ned på jorden igen, og det endte næsten med kys og knus, griner han, med en smule alvor over det faktum, at SKAT's medarbejdere aldrig ved hvad der er i de køretøjer de standser for at kontrollere. - Langt de fleste er dog venlige og har forståelse vores arbejdsopgaver. Vi hører tit, at det er dejligt, at vi er synlige ved færgerne, siger han.
Jesper Bøgh
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker