Tom skole forvandles til en helt unik hardball-bane
Brian Pryn (til venstre) og Jonas Gram-Lange bruger deres fritid i weekender på at opbygge hardball-banen i Nakskov. Skolen, der er planlagt nedrevet på sigt, vil i øvrigt ikke blive smadret ved brugen. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen/Arkiv
Spillerne fulde af lovord over kommune, som har stillet nedlagt skole til rådighed.
Marianne KnudsenMarianneKnudsen
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV - At en kommune stiller en hel skole til rådighed. Det er uhørt og ikke prøvet før. Ingen andre kommuner end Lolland har været så samarbejdsvillig, fortæller en ovenud glad Brian Pryn fra Mern på Sydsjælland.
Sammen med Jonas Gram-Lange fra Odense har Brian Pryn fået brugsret over hele den nedlagte og tomme Madeskovskolen i Nakskov, som de er ved at forvandle til brug for deres hobby - hardball eller airsoft - der i øvrigt også nu bliver en "rigtig" sportsgren.
I hardball kæmper to eller flere hold mod hinanden i forskellige spil og på forskellige baner. Hver spiller er udstyret med et hardball-våben, der skyder med små hvide plastickugler.
Brian og Jonas har stiftet foreningen Cool'W'hwip Airsoft, forkortet til CHA, og har fået hjælp til dannelse af foreningen af DGI, der siden sidste år har taget hardball under idrætsorganisationens vinger. Konkret under DGI skydning.
- Sporten er altså kommet ud af den gråzone, den ellers er foregået under, fremhæver Brian Pryn.
Annonce
På Madeskovskolen er der kun yderst sparsomt med inventar tilbage, og foreningens mål er, at det skal ligne en skole igen:
- Det er det look, vi vil have, og vi søger derfor byggematerialer i form af træ og mursten, og hvad man ellers kan undvære for at kunne opbygge banen. Det kan være en sofa til lærerværelset eller reoler til klasselokalerne, fortæller Jonas Gram-Lange.
Banen skal godkendes af politiet, før den kan tages i brug, og det forventer de to vil ske i sensommeren, og så vil der strømme spillere til.
Ikke bare fra Danmark, men også fra udlandet, fordi spillebanen bliver så unik, er de sikre på.
- Og folk får jo også set Nakskov og revideret deres syn på byen, indskyder Brian Pryn.
Foreningen må bruge skolen to gange om måneden og skal sætte markeringsstrimler og skilte op, når de spiller og for eksempel kaster lydgranater.
Brian og Jonas har også været rundt og orienteret naboerne, og de fortæller, at naboerne har taget godt imod dem.
Det er kommunens sektorchef for Service og Bygninger, Lars Gram, der står for kontakten til foreningen, og han kalder det en win-win-situation:
- Der er ingen varme eller el på bygningen, og kommunen har ikke råd til at rive den ned foreløbigt, og nu får vi nogle ned, der får rokket ved deres fordomme overfor kommunen, opridser han.
Foreningen kan kontaktes på Facebook under Misfits Airsoft, hvor de to også lægger videoer op og livestreamer fra hardball-spil i udlandet.
Skoleskyderiet kan også foregå i mørke med natkikkert eller lommelygte. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Annonce: Snedkerkøkken pris og vejen til et realistisk køkkenbudget
Annonce: Et lavt månedligt beløb gør ikke nødvendigvis lånet billigt
Borgmester efter fabrikslukning: - Lige i dag er vi i knæ
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole