Vandreøksen, som i årevis har gået på omgang blandt de spejdergrupper i Østofte, der var dygtigst, er blevet stjålet.
Den har forsølvet hovede og er forsynet med en række sølv-skjolde, der er præget med navnene på de grupper, der har vundet i årenes løb. Omkring 16-17 stykker, fordelt på begge sider, mener spejderleder Tina Bøgel.
Øksen blev stjålet i forbindelse med et indbrud i spejderhytten på Østofte Gade en gang mellem 7. og 12. februar. Ved den lejlighed blev også nogle helt almindelige brugs-økser stjålet.
Tina Bøgel var forfærdet, da hun så, hvordan indtrængerne havde boltret sig i et hærværksorgie uden sidestykke.
- Det var helt raseret. Og de havde hældt mel, ris, solbærsaft, og hvad der ellers var ud over gulvet, siger hun.
Men tabet af vandreøksen var det værste. De 27 børn og unge i alderen 8-18 år var allerede begyndt at se frem til årets konkurrencer om hvem, der næste gang skulle have sit gruppenavn på øksen.
- Jeg aner ikke, hvordan vi skal få det sagt til dem, siger Tina Bøgel.
Hun appellerer til at tyvene, eller andre som måtte finde øksen lægger den ved spejderhusets dør.
Peter Hansen
ph@folketidende.dk
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde