TRAFIKSTYRELSEN SKAL HOLDE LOKALTOG I ØRENE
Havarikommissionen anbefaler Trafikstyrelsen at sikre, at Lokaltog iværksætter en række foranstaltninger, der skal hindre kollisioner.
LOLLAND: Efter hændelsen sidste år, hvor et tog på Lollandsbanen var mindre end en meter fra at kollidere med en gravemaskine, er Havarikommissionen kommet med en stribe anbefalinger, der alle går på, at Trafikstyrelsen skal holde Lokaltog i ørene. Det fremgår af kommissionens rapport.
Kommissionen anbefaler eksempelvis, at Trafikstyrelsen sikrer, at Lokaltog A/S fører tilsyn med - især kortvarige - sporspærringer med henblik på at tilse, at sikkerhedsbestemmelserne overholdes, samt at hensynet til toggang og prioritering af entreprenørernes arbejde på intet tidspunkt medfører, at sikkerhedsbestemmelser tilsidesættes.
Havarikommissionen anbefaler, at Trafikstyrelsen sikrer, at Lokaltog A/S fører tilsyn med - især kortvarige - sporspærringer med henblik på at tilse, at sikkerhedsbestemmelserne overholdes.
Havarikommissionen
Kommissionen har afdækket, at Lokaltog ikke i tilstrækkeligt omfang havde implementeret et sikkerhedsreglement. Kommissionen anbefaler derfor, at styrelsen sikrer, at Lokaltog efterlever reglerne for kortvarige sporspærringer og afdækker alle årsager til, at det ikke var sket.
Havarikommissionen har også konkluderet, at arbejdspresset på medarbejderne blev øget i forbindelse med udrulningen af et nyt signalsystem, og at det er med til at mindske sikkerheden på jernbanen. Derfor anbefaler kommissionen, at Trafikstyrelsen sikrer, at Lokaltog sikrer, at ændringer i personalets arbejdsbetingelser risikovurderes og farehåndteres, så eventuelle risici afledt af øget arbejdspres bliver reduceret.
Og endelig anbefaler kommissionen, at Trafikstyrelsen sikrer, at Lokaltog udarbejder sikkerhedsplaner, der ikke bare er generelle, men handler om de aktuelle arbejder, der skal udføres.
Flere ting i værk
Lokaltog har dog også selv iværksat flere tiltag, fremgår det af Havarikommissionens rapport.
Her står der, at Lokaltog blandt andet har øget fokus på at friholde stationsbestyrere for administrative opgaver - så kan de bedre fokusere på det vigtige.
Gennem træning for alle stationsbestyrere i Maribo og Hillerød er der også øget fokus på, hvordan de giver sikkerhedsmeldinger, og og hvordan man etablerer sporspærringer på de forskellige strækningstyper.
Inden årets udgang vil Lokaltog også standardisere, hvordan sikkerhedsmeldinger gives, når der skal spærres spor.
Og Lokaltog arbejder også med sikkerhedskulturen - blandt andet er der igangsat et større program i samarbejde med ERA (European Union Agency for Railways) om sikkerhedsledelse, uddannelse og HOF (Human Organisational Factors).
Seneste artikler
Tynd og ulykkelig: Zira har været væk i 25 dage
Sårbar kvinde mistede formue til lollandsk advokat
Slutter tre dage af med togbusser
Lokal lottospiller vinder 10 millioner
Lynnedslag i landejendom
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Lynnedslag i landejendom
Medie: Ny rockerboss har lokale rødder
Gård til salg for svimlende millionbeløb