Travl boligsektor presser Lolland Kommune
Lolland Kommune forventer at skulle bruge cirka 15 almene boliger årligt som erstatningsboliger i forbindelse med kondemneringssager. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Anders Knudsen/arkiv
Hver tredje ledige almene bolig skal stilles til rådighed for kommunen for at blive tilbudt som erstatningsbolig i kondemneringssager.
LOLLAND I kondemneringssager, hvor Lolland Kommune river faldefærdige huse ned under byfornyelsesloven, skal beboere tilbydes to genhusningsboliger. I kommunen har man besluttet, at de tilbudte erstatningsboliger fortrinsvist skal komme fra den almene sektor.
Men her er der allerede rift om boligerne. Per 1. september var de eneste ledige almene boliger i Lolland Kommune 5 i Sognefogedvænget og 25 i Kløvervænget, der begge står overfor kæmperenoveringer. Den sidste ledige bolig var en ældrebolig i Kirsebærhaven. Det er derfor blevet svært for kommunen at indgå aftaler til dette formål, da de ledige boliger ikke eksisterer.
Byrådet besluttede derfor på byrådsmødet i november, at almene boligorganisationer med afdelinger i kommunen skal stille indtil hver tredje ledige lejlighed i disse afdelinger til rådighed som erstatningsbolig for familier fra kondemneringssager. I henhold til loven skal kommunen i kondemneringssager give to tilbud på erstatningsboliger til beboerne.
Større boligbehov
Byrådet blev derfor også enig om at opjustere behovet for erstatningsboliger fra 10 til 15 boliger årligt, da det første tal har vist sig at være i underkanten.
- Der er ved at være trængsel på vores almene boligmarked, så vi har brug for en større anvisningsret. Det betyder selvfølgelig, vi får et større ansvar for de boliger, når nogen flytter ind og ud, men så har vi også mulighed for at komme først i køen, fortalte borgmester Holger Schou Rasmussen (S) på byrådsmødet.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker