Tre indbrud i Hummingen

Sommerens indbrud i dagtimerne i de sydlollandske sommerhusområder fortsætter. Onsdag blev der meldt tre indbrud i Hummingen til politiet. På Boldværksstræde er der klokken 13.-16 aflistet et vindue, og huset er gennemrodet - men måske uden udbytte.  
På Filosofstræde har nogen mellem klokken 11 og klokken 18.30 brudt badeværelsesvinduet op og stjålet pas, kamera, bilnøgler og et ukendt kontantbeløb. På Solstræde har der også været indbrud klokken 14.30-16.20, hvor en rude er aflistet, og der er rodet rundt. Alle såkaldte værdigenstande er fjernet, og tyven er kørt bort i en Toyoa RAV4 på gule plader - TU 95021 - hvortil nøglerne hang i huset.




Offentliggjort Sidst opdateret