Tricktyverier efterforskes fortsat

Lørdag 15. marts om formiddagen blev der begået to frække tyverier fra ældre kvinder i henholdsvis Rosenparken i Rødby og Østre Boulevard i Nakskov.

I begge tilfælde var der tale om et par kvinder, som trængte ind i lejlighederne under dække af at ville sælge påsketing, som de havde i en lille kurv. Men kvinden i Rødby fik stjålet 200 kroner og kvinden i Nakskov fik stjålet 500 kroner under besøgene.

I avisen onsdag før påske oplyste vi, at efterforskningen af Østre Boulevard-tyveriet var opgivet som grundløs. Ifølge oplysninger til Folketidende fra politiet i Nakskov er efterforskningen dog stadig i gang.




Frækt tyveri fra en ældre kvinde på Østre Boulevard i Nakskov efterforskes stadig.

Offentliggjort Sidst opdateret