Trods frygt for tomme lokaler: Stort bydelsprojekt er allerede fyldt op
Nørresø Park skal udgøre en helt ny bydel i Maribo. Visualisering: Momentum+
Momentum+
Projektet om at anlægge et helt nyt byområde ved navn Nørresø Park, er godt på vej til at blive realiseret.
Bydelen skal indeholde alt fra boliger over et nyt hotel til ny butikker og kommer til at ligge ved afkørsel 48 mellem jernbanen, Sydmotorvejen.
En af bekymringerne om det nye projekt har været, om det har været muligt at finde lejere til alle de nye kvadratmeter, så det ikke ender med et område med tomme butikslokaler og øde gader.
Men til et borgermøde i Maribo hallerne onsdag aften fortæller Michael Sheikh fra ejendomsudviklingsfirmaet Momentum+, der står for at udvikle det nye byområde, at der allerede er fundet lejere til det nye område.
Vil ikke oplyse hvem
I alt der skal anlægges 5.000 kvadratmeter større butikker på området, ligesom der også skal være hoteller og kontorbygninger.
Michael Sheikh ønsker ikke at oplyse, hvem der har budt ind på projektet, men forsikrer over for Folketidende, at alle erhvervslejemålene allerede er blevet afsat.
Han fortæller, at det drejer sig om to forskellige spillere, når det kommer til hotellerne, mens det 5.000 kvadratmeter store butiksareal primært er er afsat til en enkelt aktør i en samlet aftale.
Drukner i kunder
Selvom der har været bekymringer om, hvorvidt det nu ville blive muligt at få afsat de mange nye kvadratmeter erhvervslejemål, fortæller Michael Sheikh, at det har ”været nemt” at få afsat dem.
Han forklarer det med, at mange af de virksomheder, der kunne være interesserede i at have butikker i Nørresø Park, i forvejen har mange kunder i deres allerede eksisterende butikker.
”Mange af de her butikker drukner i kunder, og de vil gerne aflastes, fordi de simpelthen bliver overrendt,” siger han.
Du kan læse mere om projektet her.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned