Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet
Det er altid en dum ide at tage en kniv med i byen. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
En beruset mand havde ikke den bedste dag i byen i weekenden, og det endte med en overnatning på politistationen.
En 35-årig mand skabte ikke ligefrem tryghed på et værtshus i Rødby fredag aften, og det fik vidner til at tilkalde politiet.
Manden, der er fra lokalområdet, havde nemlig stået og viftet med en stor kniv i baren på det pågældende værtshus, og det fik flere vidner til at tilbageholde manden og afvæbne ham, heldigvis uden besvær.
Politiet kom til stedet, hvor de sigtede den 35-årige mand for overtrædelse af knivloven, men den godt berusede mand havde ikke tænkt sig at følge politiets anvisninger om at gå hjem og sove rusen ud, og derefter endte det i stedet med, at manden blev anholdt.
Lidt over midnat blev han derfor taget med på politistationen i Næstved, hvor han i stedet kunne sove sin brandert ud, og klokken 9.45 blev han atter løsladt.
Episoden med kniven endte naturligvis med, at den berusede, lokale mand fik et forbud efter restaurationsloven og må ikke komme på værtshuset fremover.
Det fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapporten fra pinsen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde