Jesper Jørgensen sætter lyset i den nye jazzhave, så stemningen kommer helt i top, når der spilles koncerter torsdag, fredag og lørdag aften. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Maribo Jazz 2019 skydes i gang i aften.
Birgitta AndersenBirgittaAndersen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Som i en anden Disney-film er tjørnekrattet fjernet, og en forunderlig jazzoase er åbenbaret i PHattens have.
De frivillige har knoklet for at forvandle et vildnis til jazzens nye hovedscene, og nu melder de alt klar til i aften, hvor tyvstarten ruller over den nye scene med Chris Tanner Trio og Blå Mandag Jazzband feat. Lisa Bentzen. Fra fredag trutter jazzen videre i haven med børnejazz og et væld af koncerter frem til lørdag ved midnatstide.
- Nu er det hele lidt nyt i år, og der har været en del udefrakommende udfordringer. Men det er lykkedes det hele. Og jeg synes, vi er rigtig godt med, siger jazz-formand Ole Brorsen.
De flere end 150 frivillige er godt i gang med at skabe de perfekte rammer for fire dages jazz.
- Vi har et stort aldersspænd på de frivillige - lige fra den nyudsprungne student til damer i 80'erne. Det er fantastisk, at så mange vil hjælpe med at lave en god jazzfest her i byen, siger Helle Ruus Nielsen fra bestyrelsen.
Annonce
Det nye hovedspillested skal helst trække jazzfolket til som fluer på en honningmad. Og allerede nu har mange nysgerrige lagt vejen forbi for at se, hvordan det bliver.
- Alle har reageret med et "Nøj, hvor ser det hyggeligt ud", siger Helle Ruus Nielsen.
- Vi er meget taknemmelige over for ejeren, Rene West Petersen, for muligheden. Han har allerede givet os tilsagn om, at såfremt gården ikke bliver solgt, kan vi bruge den igen næste år, siger Ole Brorsen.
Også resten af byen vil summe af jazz - når Blå Mandag afslører temaet for årets streetparade, når borgmesteren indvier jazzen på torvet, når Jazzboat Anemonen stævner ud, eller Jazz-toget trutter og futter mod Bandholm.
Nu skal vejrguderne se med milde øjne på Maribo.
- Jeg tror, det bliver fabelagtigt jazzvejr. Sidste år var det faktisk for varmt, så det ser rigtig fornuftigt ud, slutter Ole Brorsen.
Læs mere i Folketidendes papiravis torsdag, hvor du også kan se programmet for festivalen.
Kaj Verner Poulsen ser til, da toiletterne installeres i skuret. For kommer der øl ind, skal der også øl ud. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde