Turistkontorer overdrages til Visit Lolland-Falster
Driften af turistkontorerne i Nakskov (foto) og Maribo overdrages nu til Visit Lolland-Falster. Foto: Arkiv
Arkiv
Formand: - Turistrådet overdrager med et ønske om, at turistbureauerne og medarbejderne fortsat er guld værd.
LOLLAND På onsdagens økonomiudvalgsmøde nikkede de lollandske politikere til, at det nu bliver Visit Lolland-Falster, der skal drive turistkontorerne i kommunen.
Det betyder, at kommunens kontrakt om turistformidling med Turistråd Lolland, der har drevet de to kontorer i Maribo og Nakskov, overgår til Visit Lolland-Falster. Medarbejderne virksomhedsoverdrages fra 1. januar 2020.
Formand for Turistråd Lolland, Susanne von Rosen, fortæller, at planerne har været længe undervejs.
- Vi er kommet så langt med planerne om sammenlægning nu, at vi kan tage næste skridt. Det har været en god proces med ro på, fortæller hun.
Turistråd Lolland nedlægges ikke. De er med på sidelinjen næste år - netop for at sikre medarbejderne og lokale aktører en god overgang.
Overdragelsen sker som led i en sammenlægning af Lolland og Guldborgsunds turistaktiviteter under Visit Lolland-Falster. Men fordi der er skrevet forskellige kontrakter i de to kommuner, vil 2020 være et overgangs- og udviklingsår, forklarer destinationschef hos Visit Lolland-Falster, Brian Lindorf Hansen:
- Vi vil drive kontorerne på samme måde i 2020, som de er blevet i 2019. Eneste forandring er, at det er os, der driver kontorerne.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker