TYSK SEJLER MÅTTE SVØMME I LAND
Både sejler og båd kom godt i land. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Sejlbåd kæntrede og drev videre, mens sejler måtte svømme i land.
KRAMNITZE: Lørdag omkring ved middagstid måtte brandvæsenet rykke ud til en mulig drukneulykke ved Kramnitze Havn.
Her var en mindre tysk sejlbåd kæntret, og bådens ejer var røget en tur i vandet. Der var dog ingen fare på færde for hverken sejler eller sejlbåd, fortæller indsatsleder hos Lolland Falster Brandvæsen Anders Wede Andersen.
- Han er selv kommet i land, og hans båd var selv drevet ind i indsejlingen til Kramnitze Havn, fortæller indsatslederen og fortsætter:
- Så vi sikrede båden og fik overstået vores opgave. Vi havde vores båd i vandet for at sikre, at båden ikke drev videre og gav anledning til mere ballade.
Den tyske sejler var i god behold og på ingen måde medtaget af den uventede tur i baljen, fortæller Anders Wede Andersen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker