Tyvekoster og våben fundet ved ransagning

Det viste sig at være et meget nyttigt tip, politiet havde fået, da man erfarede, at der i en lejlighed på Maribovej i Nakskov skulle være tyvekoster opbevaret.

Ved en ransagning i går fandt politiet blandt andet værktøj og en dvd-afspiller, som med sikkerhed stammer fra indbrud.
Man fandt også en totenschlæger, der er en slags gummiknippel.

En 25-årig mand, som politiet godt kendte i forvejen, blev sigtet for indbrud og overtrædelse af våbenloven.




Ved en ransagning i Nakskov fandt politiet blandt andet værktøj og en dvd-afspiller, som stammer fra indbrud.

Offentliggjort Sidst opdateret