Tyvenes høst på Midt- og Sydlolland

Ved 7-tiden i morges blev der konstateret indbrud i firmaet LF Consult, Vestergade, Maribo. Siden i aftes har tyven opbrudt et vindue og rodet alle kontorer igennem. De ansatte er i gang med at finde ud af, hvad der er stjålet.  
På Søndre Boulevard i Maribo er der tirsdag i tidsrummet klokken 7-18.45 begået tyveri fra en lejlighed. Udbyttet blev en playstation og nogle tilhørende spil.


 
Umiddelbart foreligger der ikke oplysninger om noget stjålet ved to indbrud på Sydlolland. I nat har en gerningsmand aflistet en rude i hoveddøren til et hus på Tranevej i Rødbyhavn, men det er ikke til at se at der mangler noget. Mere tvivl er der om det eventuelle udbytte af indbrud i et fritidshus på Fælledvej i Tågerup, fordi det er sket over en længere periode.
 
En ukendt gerningsmand skaffede sig i dagene fredag-mandag adgang til en byggeplads ved Kidnakken i Maribo. Tyven kunne skille et byggepladshegn ad, og på den måde komme ind på området. Der er forsvundet en brændekløver af mærket MTB.
 
Beboerne i en ejendom på Birketvej i Reersnæs må fryse eller skynde sig at få fyldt olietanken op. Natten mellem mandag og tirsdag har ukendte personer været på spil ved ejendommen, hvor de har fundet en tank i haven med fyringsolie, som er stjålet.




Udbytte: playstation, brændekløver og olie.

Offentliggjort Sidst opdateret