HORSLUNDE: - Når en skolelukning bliver meldt ud, er lærerne rystede. De har brug for opbakning, og det er det, vi skal levere. Det er en virkelig ubehagelig, trist og meget dum situation både for lærerne og for eleverne, som nu skal finde andre skoler.
Sådan siger formanden for fagforeningen Frie Skolers Lærerforening, Monica Lendal Jørgensen, efter det torsdag kom frem, at Horslunde Realskole skal lukke.
Økonomiske problemer og mangel på lærere og en sygemeldt skoleleder betyder, at privatskolen, der har rødder tilbage til 1895, forventes at være fortid fra den 31. januar.
Fagforeningen, hvor flere af lærerne er organiseret, har fredag eftermiddag møde med lærerne.
Én ting er lærerne, men formanden fremhæver også, hvilken betydning det kan have for skolens elever.
- Det kan være rigtig trist og svært at forstå, at en skole, der har været skole i over hundrede år, skal lukke. Men for de elever, der går der, er det den samme udfordring, om skolen har eksisteret i 20 eller 100 år. Det er altid ubehageligt at blive tvunget til at skifte skole, udtaler Monica Lendal Jørgensen.
Artiklen fortsætter under faktaboksen ...
Realskolens historie
Horslunde Realskole har sine rødder tilbage til 1895, hvor skolen blev grundlagt. Man var bekymret, fordi man følte sig lidt isoleret derude på landet, hvor det var besværligt at komme til Maribo eller Nakskov for at komme i skole. Desuden var det svært for almindelige borgere at få råd til kost, logi og skolepenge, hvis børnene skulle til en anden by for at skulle gå i skole.
Pastor Lund fra Utterslev og lærer Hansen fra Vindeby kom i forbindelse med forvalter Albert Quist fra saftstationen i Horslunde, hvor de talte om stiftelsen af den nye skole. Udvalget satte sig i forbindelse med forskellige realskoler rundt om i landet for at finde ud af, hvordan man havde fået dem oprettet med deres formål og økonomi.
Det næste problem, man skulle klare, var økonomien. Man blev enige om at tegne aktier for at rejse den nødvendige kapital. Aktien kostede 50 kroner og man stilede efter 5.000 kroner i aktiekapital. I Horslunde forsamlingshus blev der holdt et møde for “kvinder og mænd, der måtte interessere sig for skolesagen”. Der kom mange for at høre om de nye tanker omkring den kommende skole. Aktietegningen gik langt over forventning. Man nåede en aktiekapital på 6.750 kroner. Desuden gav grev Reventlow, Pederstrup 100 kroner til formålet. Horslunde Realskole var en realitet.
Skolen lukker ved udgangen af januar 2024.
Kilde: Kilde: horslundereal.dk
Har der været problemer, hvor I som fagforening er blevet involveret?
- Det kan jeg ikke kommentere. Det er ikke noget, jeg er bekendt med, siger Monica Lendal Jørgensen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker