Udendørsfaciliteter er atter åbne i kommunen
Fodboldspillerne må vente - men andre idrætsgrene kan komme i gang. Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Lolland Kommune besluttede tirsdag atter at give mulighed for noget idræt i det fri.
LOLLAND Smilet blev nok lidt større hos mange danskere, der nyder at dyrke idræt, da Sundhedsstyrelsen mandag aften meldte nye retningslinjer ud for udendørs idrætter. Retningslinjer, som Lolland Kommune tirsdag valgte at effektuere.
- Vi har besluttet at genåbne alle udendørs faciliteter i kommunen, men brugerne skal fortsat følge de gældende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, forklarer Bjarne Hansen, direktør i Lolland Kommune.
Lolland Kommune var en af de kommuner, der hurtigt valgte at lukke ned for alle faciliteter, da covid-19-smitten bredte sig i landet.
- Der er andre kommuner, som slet ikke har haft lukket ned for de udendørs faciliteter, men vi har valgt at følge Sundhedsstyrelsen og KL's anbefalinger, da det er her, den faglige ekspertise er, og ikke hos os, siger Bjarne Hansen.
Når myndighederne derfor siger god for atter at lade danskerne komme ud at spille golf, tennis eller lignende aktiviteter, vil Lolland Kommune ikke stå i vejen.
For de lollandske sportsudøvere gælder der de samme regler ved træningen som andre steder i samfundet. Der skal altså holdes afstand til andre, og der må højest være 10 personer samlet. Samtidig må der ikke være kropskontakt. Dermed udelukker man eksempelvis opstart i fodboldklubberne.
- Hvis vi oplever, at der er foreninger, som ikke overholder disse regler, vil vi nok tage en alvorlig snak med dem, siger Bjarne Hansen, der dog ikke tror, at man igen lukker ned for faciliteterne.
- Der vil i hvert fald skulle rigtigt meget til, før vi tager en sådan beslutning, siger direktøren.
Læs også artiklerne "Formand glæder sig over åbning" og Nu skal ketsjerne findes frem" i onsdagens Folketidende.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker