Udligningen giver Lolland et minus på 200 millioner

LOLLAND De må sidde med fornemmelsen af deja-vu i Lolland Byråd.

Statens mellemkommunale udligning blev meldt ud torsdag i sidste uge, og nu har kommunaldirektør Thomas Knudsen haft lommeregneren fremme. Som sædvanlig står tallet og blinker på minus for 2022.

Det har endnu engang fået borgmester Holger Schou Rasmussen (S) til at banke i bordet og rasle med nøglerne.

- Vi vidste godt, at der ville være et hul på cirka 180 millioner kroner. Men på grund af grundskylden er vi nu oppe på, at det er nærmere 200 millioner end 180 millioner, siger borgmesteren, der efter sommerferien skal bringe de dårlige nyheder til lokalpolitikerne i Lolland Byråd.

Det er dem, der eventuelt skal hen at finde pengene på de kommunale budgetter, der i forvejen er tyndslidte.

- Det ser skidt ud. Jeg holder fast i mit postulat: Det her udligningssystem fungerer ikke! Og det bliver endnu værre med den nye skattereform i 2023-2024. Der må de have fat i det her udligning igen. Jeg ser ingen anden udvej, siger Holger Schou Rasmussen.

Han forklarer, at udligningsreformen måske nok har hjulpet størsteparten af de kommuner, der var utilfredse før. Men en lille håndfuld kommuner har så store udfordringer, at de falder ned af brættet.

- Man har simpelthen ikke fået fat om tidslens rod, siger borgmesteren.

Lolland taber mest

Det sidste skud på roden er grundskylden.

De nye ejendomsvurderinger skal træde i kraft i 2024. Men allerede nu har ministeriet brugt de nye skøn for grundværdier til at regne tilskud og udligning ud. Så de faldende vurderinger er indregnet i kommunens skattegrundlag, men ikke i de kommuner, hvor det stiger. Det betyder, at de 11 fattigste kommuner i landet taber millioner - og Lolland mister, som den fattigste, mest.

I alt kommer det til at koste Lolland Kommune mellem 8 og 9 millioner kroner - og sammenlagt får kommunen et ekstra minus på cirka 17 millioner kroner grundet uforudsete ting i udligningen.

- Alle er blevet overrasket over den her. Vi har kontaktet KL og hørt, hvad i alverden det er for noget, siger kommunaldirektør Thomas Knudsen.

- Heldigvis skal folk her på Lolland ikke betale så meget i ejendomsskat mere. Det betyder, at en del mennesker skal have penge tilbage, som de har betalt for meget de seneste 10 år. Og det er jo dejligt. Men det betyder desværre også, at der ikke havner så mange penge i kommunekassen, siger Holger Schou Rasmussen (S).

Ifølge ham er det ikke kun det overraskende minus på grundskylden, der spiller ind, men også statslige tiltag som seniorpension, hvor der ikke følger fuld finansiering med - og hvor kommuner som Lolland, der har mange nedslidte, taber mere end nogen andre.

Træt af at gå tiggergang

Borgmesteren er træt af, at Lolland Kommune hvert eneste år skal stå med hatten i hånden og tigge om flere penge - og at særtilskudsordningen kommer så sent, at de kommunale budgetter skal laves i en hujende hast. Sådan bliver det også i år.

Særtilskudspuljen kommer formentlig først til september, og først herefter vil regeringen se på Lollands særlige sag. Men byrådet skal have lagt budgettet for 2022 til oktober.

- Nu må vi se, om vi ikke får nogen hjælp. Jeg har tillid til, at vi har et Folketing og en regering, der vil have, at borgerne skal opleve bare nogenlunde samme serviceniveau i hele landet. Jeg vil høre, at de ikke påtænker at hjælpe Lolland, før jeg tror det. Men er det tilfældet, må jeg tale med byrådet om, hvad vi skal gøre. For det er klart, at får vi et bundresultat 200 millioner i minus, så kan vi ikke lege med mere, lyder den slet skjulte trussel om at aflevere kommunens nøgler til indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S).