Udlover dusør efter nissetyveri

Julepyntede huse er normalt noget, som vækker glæde for de fleste, sådan har det også været gennem flere år for Lene Jørgensen og John Hansen på Nørremosevej i Langet. Men i år er der kommet skår i glæden.

To nisser, som de seneste år har passet pænt på huset, er blevet stjålet eller måske nærmere kidnappet. Da Lene Jørgensen, der er invalidepensionist i fredags, hentede post, var nisserne på deres plads, men da John Hansen kom hjem om aftenen, var de væk.
- Jeg skulle ud og lufte vores to hunde. Den ene er 18 måneder og den anden 18 uger, så vi skal altid passe på, snorene ikke vikler sig ind i nisserne, og så opdagede jeg, at begge de store nisser var væk, forklarer John Hansen.

Da var klokken omkring 18.30, og tyveriet er sket på et eller andet tidspunkt i løbet af eftermiddagen fredag 14. december. Nisserne er ikke sådan lige at kidnappe. De er godt 70 centimeter i højden og vejer begge omkring 20 kilo.
- Så enten har der været to tyve, og ellers har han været ekstra fræk er gået to gange, siger John Hansen.

Han er sikker på, at kidnapningen er planlagt.
- De er stjålet med videresalg for øje, det er jeg sikker på, lyder det bestemt fra John Hansen.

Han har udlovet en dusør på 1.000 kroner til den eller dem, der kan komme med oplysninger, der skaffer nisserne tilbage til Nørremosevej. John Hansen kan kontaktes på telefon 22 30 33 58.




Normalt er juletiden noget, som John Hansen og Lene Jørgensen i Langet ser frem til, men i år er der kommet skår i glæden. Tyve har nemlig været på spil i juleudstillingen.

Offentliggjort Sidst opdateret