Udvalg har sat fokus på tilflytteres selvforsørgelse
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Mange flytter stadig til Lolland uden at have tilknytning til arbejdsmarkedet
LOLLAND I social- og arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune fortsætter man den rutine, der blev indført sidste år, med løbende at holde øje med status på tilflyttere til kommunen.
I år har man kunnet glæde sig over, at det ikke kun er Lolland Kommune, der har sat fokus på problemet med, at små kommuner som Lolland får mange kontanthjælpsmodtagere fra de større byer.
Det har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd også lavet undersøgelser af, og også her lød konklusionen, at der er stor nettofraflytning fra hovedstadskommunerne og de større byer og omvendt stor nettotilflytning af offentligt forsørgede til Lolland-Falster og Syd- og Vestsjælland.
I Lolland kan udvalget dog glæde sig over, at der en lille forbedring i forhold til samme periode sidste år, da man på sidste møde så tallene for tilflytning i de første syv måneder i år.
I år er der tilflyttet 919 voksne til Lolland mod 912 i samme periode sidste år. Af disse modtog 37 procent en kommunal forsørgelsesydelse på tidspunktet for tilflytningen. Der er 21 færre tilflyttede børn.
Det mest glædelige ved statistikken er, at der er tilflyttet lidt flere selvforsørgede til kommunen, mens antallet af tilflyttere på kontanthjælp er faldet en smule.
- Vi må glæde os over, at det trods alt går den rigtige vej i kraft af flere jobs, siger formanden for social- og arbejdsmarkedsudvalget, Vibeke Grave (S).
Ud af de 112 tilflyttede kontanthjælpsmodtagere blev 98 personer straks sat i aktivering på Krogsbøllecentret.
- Det er de, der kommer fra København, bestemt ikke vant til, får vi at vide fra jobcentret, siger Vibeke Grave.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned