Lolland Kommunes børne- og skoleudvalg fik torsdag en orientering om sidste uges episode, hvor to børn ubemærket forlod en børnehave i Nakskov og tog i Lidl.
Personalet opdagede først, at børnene var væk, da der blev ringet fra Lidl, hvor børnene var søgt hen.
Børne- og skoleudvalget holdt torsdag eftermiddag møde, hvor episoden var med på dagsordenen som en orienteringssag - altså ikke en sag, hvor politikerne skal træffe en beslutning.
- Vi er blevet orienteret om, hvad der skete og om, at man nu er ved at gennemgå det hele for at sikre, at det ikke sker igen. Nu gik det godt denne gang, og det skal vi glæde os over, men vi skal også sikre, at det ikke kan ske igen, siger Thomas Østergaard.
Annonce
Artiklen fortsætter under billedet.
Formand for børne- og skoleudvalget Thomas Østergaard (S). Arkivfoto: Claus Hansen.
Udover børnehavens ledelse og bestyrelse er også kommunens sektor for service, bygninger og faciliteter med til at undersøge, hvordan børnene kunne slippe uset ud af indhegningen, og hvordan man kan forhindre en gentagelse.
- Vi er betrygget i, at der arbejdes med sagen, og udvalget har fuld tillid til, at de finder ud af, hvad der er sket. Og så skal vi sikre, at det ikke sker igen, siger Thomas Østergaard.
- Og så vil jeg gerne rose personalet i Lidl. Det er cool, at de ser, at der er nogle børn, som åbenlyst er på afveje og tager et vokseninitiativ.
Udvalgsformanden oplyser, at politikerne har bedt om at blive orienteret, når børnehavens ledelse og kommunens folk har fundet ud af, hvad de konkret vil gøre for sikre, at der ikke er børn, der pludselig stikker af på egen hånd.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker