Ung mand stukket ned i Nakskov

En 16-årig ung mand blev kort efter klokken 20 mandag aften stukket ned på Engtoften i Nakskov i nærheden af byens populære bowlingcenter.Den unge mand blev stukket to gange. Forinden havde han stået og talt med en ung pige på stedet, da pigens ekskæreste dukkede op sammen med nogle venner. De bad først den 16-årige om at forsvinde, men en af de unge stak ham derefter med en kniv.
Flere politipatruljer blev dirigeret til stedet og en hundepatrulje blev tilkaldt. Kort før klokken 21 lykkedes det politiet at opspore tre unge, der blev anholdt.
-Da vi kom derud, træffer vi en ung mand på 16 år, som ligger og bløder fra to knivstik i den ene side. De viser sig ikke at være livstruende, og han bliver kørt til behandling i Nykøbing Falster, fortæller vagthavende ved Nakskov Politi.




UPDATE 08.25 17-årig stukket to gange med kniv på Engtoften kort efter klokken 20 mandag - Tre unge anholdt kort efter

Offentliggjort Sidst opdateret