Ung pige udsat for røveri på græsareal

Politiet efterlyser vidner, der overværede et røveri i Nakskov i går aftes, eller som måske kan give et tip om, hvem gerningsmanden er.

En 16-årig pige blev mandag aften klokken cirka 19.30 stoppet af en cirka 20-25-årig dansk mand og truet til at udlevere sine penge. Manden var bevæbnet med en flaske og fik 50 kroner med sig.

Røveriet foregik på græsarealet i krydset ved Rødbyvej og Winchellsgade i Nakskov.

Røveren beskrives som 185 til 190 centimeter høj, kraftig af bygning og muskuløs. Han var iført en sort striktrøje, sort hue og mørke cowboybukser og havde en plasticpose i hånden.

Oplysninger om røveren til lokalpolitiet i Nakskov på telefon 54 92 14 48 eller 114.




Politiet efterlyser vidner, der overværede et røveri i Nakskov i går aftes.

Offentliggjort Sidst opdateret