Kun menighedsrådet er ældre end Stokkemarke Ungdomsforening, der fredag 6. maj klokken 16.00-??.?? holder reception i anledning af foreningens 100-års fødselsdag.
Største fødselsdagsønske er, at der kommer så mange til receptionen, at bestyrelsen må finde flere borde frem, for skal der festes - og det skal der - ja, så må hallen meget gerne blive fyldt helt op.
Næsthøjeste jubilæumsønske er flere ungdomsmedlemmer. SUF tæller i dag 97 aktive senior- og ungdomsmedlemmer, hvoraf de 51 tilhører sidstnævnte kategori.
- Det er måske vanskeligt at pakke en håndfuld ungdomsmedlemmer ind, så vi har også ønske om etablering af en jubilæumsfond, fortæller klubbens næstformand, Jørn Andersen, der for 25 år siden var formand. Den post varetages i dag af Per Larsen.
I forbindelse med receptionen præsenteres et 60-75 siders stort jubilæumsskrift indeholdende det meste af SUFs historie.
- Ja, det bliver med storhedstiden i slutningen af 40´erne til begyndelsen af 60´erne, og hvem husker ikke SUF i 80´ til først i 90´erne, hvor der igen var liv i landsbyen mellem Maribo og Nakskov, spørger Jørn Andersen.
Foreningen blev etableret som foredrags- og sangforening og senere tilført bordtennis, fod- og håndbold. SUF kan i dag prale med en god økonomi.
I påsken bliver der omdelt en folder i Stokkemarke Sogn. Den vil fortælle lidt mere om, hvad der skal ske 6. maj. Eksempelvis jubilæums- og pinsebal.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker