Uregelmæssigheder i vandtrykket i Nakskov

Borgerne i Nakskov må forberede sig på, at vandet måske løber lidt langsommere, ser beskidt ud eller, at der er lufthuller i vandhanerne i de kommende dage.

Tirsdag og onsdag i denne uge etablerer Lolland Kommune en omlægning af hovedvandledningerne i ringvejen ved Østre Allé i Nakskov.

Det betyder, at der i de nævnte dage dage kan opstå uregelmæssigheder i vandforsyningen i den østlige del af byen, hvilket vil sige områderne omkring Vestmosen, Stormarken og i industrikvarteret.

Det oplyser Lolland Kommune på sin hjemmeside.




På grund af en omlægning af nogle hovedvandledninger, kan der opstå uregelmæssigheder tirsdag og onsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret