Uro blandt frivillige: Rollatorbandens protester gjorde en forskel
Jan Leikow, formand for de frivillige på Skovcentret i Nakskov, deltog aktivt, da flere hundrede seniorer protesterede mod nedlæggelsen af fire stillinger på kommunens aktivitets- og træningscentre. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Efter demonstrationer og stor underskriftindsamling er den såkaldte Rollatorbanden faldet til ro igen, mener formanden for de frivillige på Skovcentret.
Bølgerne gik højt, da byrådet i efteråret 2024 proklamerede, at fire stillinger på de åbne aktivitets- og træningscentre skulle nedlægges og at arbejdet skulle overdrages til frivillige.
Der blev demonstreret og indsamlet flere end 2.000 protestunderskrifter. Flere af de frivillige, der sørger for aktiviteter på centrene, proklamerede, at nu var det nok. De ville trække sig, men sådan er det ikke gået.
Formand for de frivillige på Skovcentret, Jan Leikow, mener, at nu er der igen kommet ro på.
- Det var ikke forgæves, at vi protesterede. Vi fik under alle omstændigheder gjort opmærksomme på, at vi ikke var tilfredse, siger han.
De fire stillinger blev nedlagt ved årsskiftet, så alt er ikke på plads endnu.
Annonce
- Der er en masse praktiske opgaver, som ikke fungerer. Men det skal nok komme på plads, siger Jan Leikow.
Savnet er der
I stedet for at have fire frivillighedskoordinatorer på de åbne aktivitets- og træningscentre, er Silvette Kjær og Inga Rasmussen blevet ansat i Frivilligcenter Lolland som frivilligkonsulenter.
De skal hjælpe de frivillige på aktivitets- og træningscentrene med at strukturere opgaverne, men også bistå kommunens mange foreninger.
Stemningen er fin og de frivillige laver deres aktiviteter. Men der er et savn.
Inga Rasmussen var indtil årsskiftet frivillighedskoordinator på Bangshavecentret, så hun er godt inde i området. Hun og hendes nye kollega oplever, at der er lagt låg på utilfredsheden blandt de frivillige.
Er på fornavne
Efter bare en måned er Inga Rasmussen og Silvette Kjær kommet så tæt på de frivillige og brugerne af centrene, at de nu er på fornavn med dem.
- Uroen har lagt sig på den måde, at ingen frivillige har trukket sig. Stemningen er fin, og de frivillige laver deres aktiviteter. Men der er et savn, siger Silvette Kjær.
Silvette Kjær og Inga Rasmussen er fra årsskiftet frivilligkonsulenter i Frivilligcenter Lolland. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Flere af opgaverne, som frivillighedskoordinatorerne hidtil har haft, er blevet overdraget til de ansatte på plejecentrene.
Blandt andet introduktion til maskinerne i træningscentrene og rengøring af maskinerne.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker