Tryllekunstner Lars U. havde børnene i sin hule hånd under sit show. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Først afslørede tryllekunstner lidt tricks i en workshop, og så viste han magi i sit trylleshow.
Lise RavnkildeLiseRavnkilde
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV - Hokus Pokus, min hund hedder Sofus, råbte tryllekunstner Lars U., når han forvandlede en hvid støvkost til en spraglet og i det hele taget tryllede.
Omkring 80 børn med forældre og bedsteforældre fulgte henrykt med i tryllerierne på Nakskov Bibliotek fredag.
De mange børn jublede og råbte protesterende op, når Lars U. lavede trickene, så børnene med det samme kunne gennemskue dem.
Børnene gættede hurtigt, at U. står for Utrolig.
Knap 20 af børnene havde inden showet deltaget i en workshop. Her lærte de nogle trylletricks. Syvårige Freja Boch Buhl fra Sønderjylland, der er på vinterferie hos sine bedsteforældre, var modig og viste en af de lærte tryllekunster frem foran hele publikummet.
Annonce
En anden workshopdeltager, niårige Milas Struck, skal bruge sine nylærte tricks allerede i dag.
Han planlægger at optræde til sin fasters fødselsdag.
Milas mener nok, at han kan holde på tryllehemmeligheder.
Overfor deltagerne i workshoppen afslørede Lars U. det vigtigste for en tryllekunstner.
- Når der er noget, en tryllekunstner ikke snakker om, så er det der, hemmeligheden ligger, sagde han.
Lars U. sikrede sig først, at alle var klar til et farligt trick. Ingen af børnene kendte dog den franske revolution. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Børnetilskuerne var ikke bange for at melde sig som frivillige. Heller ikke når Lars U. sagde, noget var farligt. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Syvårige Freja Boch Buhl viste et af de tricks, hun lige havde lært under den forudgående workshop. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Når den frivillige ikke må se, hvad der sker. Det vakte stor moro, da den hat, der skulle dække øjnene, først var alt for lille og til sidste viste et monsteransigt. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Til workshoppen lærte Milas nye tricks, han skal bruge, når han skal optræde til sin fasters fødselsdag i dag. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Lars U. sikrede sig flere gange, at alle var klar til et farligt, farligt trick. Ingen af børnene kendte dog til den franske revolution. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker