Husets leder Karin Berenthz er her i haven sammen med Susanne Svensson og Gurli Billund fra den nu ophørte forenings bestyrelse. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
For få medlemmer og skrappe bankgebyrer lukker forening.
John KarlsenJohnKarlsen
OffentliggjortSidst opdateret
RØDBY På en generalforsamling tirsdag har Skomagerhusets Støtteforening nedlagt sig selv.
Skomagerens Hus i Vestergade drives i dag af Lolland Kommune som et af tre væresteder for voksne borgere, der har sindslidelser eller er psykisk sårbare. Støtteforeningen har gennem årene blandt andet hjulpet stedet til anskaffelser, der ikke har været plads i det offentlige budget, og med at betale for sammenkomster og ture for borgerne.
- Men vi kan ikke køre en forening uden medlemmer, siger formanden gennem mange år, Gurli Billund.
Der er i dag under 10 medlemmer af støtteforeningen. Desuden kunne man også skimte bunden af foreningens kasse - godt "hjulpet" af kvartalsvise gebyrer til banken på 1.000 kroner.
- Der er rigtig mange små foreninger som vores, der kommer i knibe på det her, siger Gurli Billund.
Annonce
Hun var ansat i Skomagerens Hus, efter det blev etableret i et samarbejde mellem Rødby Kommune og Storstrøms Amt i 1997.
I 2002 havde amtet under budgetlægningen lagt op til en kraftig nedskæring i forhold til engagementet i Rødby, og det blev anledningen til stiftelsen af støtteforeningen. Faren for den fortsatte drift af Skomagerens Hus drev over, men støtteforeningen, hvor også Gurli Billund som nu tidligere medarbejder engagerede sig, kastede sig over arbejdet med at skaffe penge til først arrangementer, og siden også anskaffelser som eksempelvis havemøbler og billardbord.
- Vi har kunnet give rigtig meget, fordi vi har fået gavmilde donationer gennem årene, siger Gurli Billund, taknemmelig for den gode opbakning.
Der har genem alle årene også været brugere af huset med i bestyrelsen - i den sidste bestyrelse har således blandt andre Susanne Svensson engageret sig.
- Det har en meget stor betydning, at man kan komme her, siger Susanne Svensson, der selv har fået god hjælp efter tabet af sin mand og er blandt omkring 40, der har deres gang i Skomagerens Hus.
Støtteforeningens største projekt var etablering af et hobbyhus til 100.000 kroner. Her er det Kasper Popp, der kaster pile, mens pædagogstuderende Anders ser til. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned