Vand-forsyningen afbrudt i dele af Rødbyhavn

Der er i øjeblikket lukket for vandforsyningen i store dele af Rødbyhavn på grund af et større ledningsbrud. Det oplyser Lolland Kommune på kommunens hjemmeside.

Det drejer sig om en del Havnegade og de omkringliggende sideveje.

Ifølge Børge Hansen fra Lolland Forsyning opstod problemet i forbindelse med en mere grundig reparation af et andet brud, som opstod i Havnegade tirsdag.
Men bedst som entreprenøren var ved at grave hullet fri, så forsyningsfolkene kunne komme til at arbejde på stedet, sprøjtede vandet pludselig ud med voldsom kraft.

Vandforsyningen bllev hurtigt afbrudt, men det forsinkede samtidig det planlagte arbejde, da det udgravede hul blev fyldt med vand og først skulle tømmes igen.
- Det er et lidt kompliceret sted, blandt andet fordi ledningsnettet ikke ser helt ud, som det gør på vores tegninger, siger Børge Hansen.

Han håber dog, at over halvdelen af de ramte brugere får vand igen inden klokken 13, mens de sidste gerne skulle have vand ved 16-tiden.




OPDATERET 12.09: Årsagen er et større ledningsbrud.

Offentliggjort Sidst opdateret