Varmeregningen stiger igen: - Altid træls med prisstigninger
Fjernvarme fra Maribo Varmeværk kommer til at stige allerede fra 1. august. Foto: Anna C. Møhl
Anna C. Møhl
Stigende rente får en del af skylden for, at Maribo Varmeværk varmer op til prisstigning.
MARIBO: Fra 1. august skal der flere penge op af lommen for at betale for fjernvarme. I hvert fald, hvis man er andelshaver i Maribo Varmeværk.
Tilbage i januar stig varmeregningen med omkring 310 kroner om måneden. Denne gang er stigningen dog mere behersket.
Stiger 75 kroner
For et standardhus på 130 kvadratmeter med et forbrug på 18,1 megawatttimer vil prisen med moms stige fra 14.322 kroner til 15.227 kroner årligt. Den årlige stigning vil for et standardhus være 905 kroner om året - en stigning på godt 75 kroner om måneden.
- Det svarer til en pakke cigaretter om måneden, siger formand for varmeværkets bestyrelse, Erik Holsko.
Han forklarer, at stigende renteudgifter er den væsentligste årsag til, at varmekunderne skal til lommerne.
- Vi har lagt et budget, og i mellemtiden er renten steget betragteligt. Det er den væsentligste årsag, siger han.
Det svarer til en pakke cigaretter om måneden.
Erik Holsko, formand for Maribo Varmeværk
Kort varsel
Varmeværkets udmelding kommer kun to uger inden stigningen træder i kraft, og august-regningen skal betales.
Det korte varsel forklarer Erik Holsko med, at prisforhøjelsen er relativ beskeden. Hvis regningen for fjernvarme skulle stige mere end 100 kroner per megawatttime, ville det udløse tre måneders varsel, så varmekunderne kunne nå at indrette deres økonomi.
- Det er lige efter reglerne. Det er altid træls med prisstigninger, men vi ligger nogenlunde i midten af, hvad andre på Lolland tager for varmen. Brændselspriserne er på vej ned, og i det øjeblik vi kan lave varmen billigere, kommer det med det samme til at smitte af på andelshavernes udgifter, lover varmeformanden.
I det øjeblik vi kan lave varmen billigere, kommer det med det samme til at smitte af på andelshavernes udgifter.
Erik Holsko, formand for Maribo Varmeværk
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned