Varmeværk taber vigtig klagesag

LOLLAND Må Maribo Varmeværk køre grundlast på sine kedler? Det spørgsmål har Maribo Varmeværk og Lolland Kommune været dybt uenige om, men en afgørelse fra Energiklagenævnet skærer nu igennem - og den er ikke til fordel for Maribo Varmeværk.

Energiklagenævnet giver nemlig i en 20 sider lang afgørelse kommunen ret i, at varmeværkets kedler kun er godkendt til spids- og reservelast - altså til at supplere den produktion af varme, Maribo Varmeværk tidligere købte hos Refa MSK's værk i Sakskøbing.

Har tre kedler

Maribo Varmeværk råder over en træpillekedel fra 2000 med en kapacitet på 12 megawatt, en træfliskedel fra 2016 med en kapacitet på 8 megawatt samt en ældre træpillekedel på 8 megawatt.

Da konflikten om varmen fra Refa MSK brød ud, valgte Maribo Varmeværk at klare sig uden varmen fra Refa MSK for i stedet at producere den selv.

Dermed kører Maribo Varmeværk grundlast på sine kedler, men det er det ikke godkendt til, mener både Refa MSK, som ønsker at genoptage salget af varme til Maribo, og Lolland Kommune, der som varmeplanmyndighed står for at godkende kedlerne.

Faktisk var Refa MSK - der på det tidspunkt var under rekonstruktion - så opsat på, at Maribo Varmeværk ikke måtte køre grundlast, at selskabet anmodede Lolland Kommune om at præcisere dette over for Maribo Varmeværk.

Det skulle ske ved, at kommunen skulle genoptage sin projektgodkendelse af Maribo Varmeværks 8 megawatt-træfliskedel og en godkendelse af 12 megawatt-træpillekedelen.

Stod det til Refa MSK, skulle kommunen fastsætte et vilkår i godkendelserne om, at de to kedler kun må anvendes til spids- og reservelast.

Det samme skulle i øvrigt gælde for den tredje kedel - træpillekedlen på 8 megawatt.

Kun spids- og reservelast

Men 7. april 2021 afviste kommunen ønsket fra Refa MSK. Teknisk udvalg vurderede nemlig - på baggrund af en indstilling fra kommunens administration - at der ikke var noget nyt, som kunne begrunde, at godkendelserne af kedlerne skulle behandles igen.

I den forbindelse fastslog kommunen så i øvrigt, at:

o træfliskedlen på 8 megawatt kun er godkendt til spids- og reservelast - og i øvrigt kun må bruges under forudsætning af, at Maribo Varmeværk fortsat får omkring 80 procent af sin varme fra Refa MSK

o træpillekedlen på 12 megawatt ikke må benyttes til andet end spids- og reservelast

o træpillekedlen på 8 megawatt varmeplanmæssigt blev nedlagt i 2016 og ikke må anvendes - heller ikke til spids- og reservelast.

I øvrigt havde kommunen allerede i januar 2021 meldt Maribo Varmeværk til politiet for at overtræde varmeforsyningsloven ved at køre grundlast på kedlerne.

Lolland Kommune begrunder sin linje i sagen med teksten fra den gang, kommunen i maj 2016 projektgodkendte Maribo Varmeværks 8 megawatts-træ­fliskedel.

I beskrivelsen af projektet står der nemlig:

"Den nye biomassekedel skal sammen med den noværende 12 megawatt træpillekedel fungere som spids- og reservelastanlæg. Den eksisterende 8 megawatt træpillekedel, som på nuværende tidspunkt fungerer som spidslastkedel, nedlægges."

Derudover påpeger kommunen, at der i projektforslagets beregninger er lagt til grund, at projektet ikke ændrer på, at Refa MSK leverer 79,2 procent af varmen og alså står for grundlasten.

I øvrigt bemærker kommunen, at Maribo Varmeværk skulle have haft en ny projektgodkendelse for at kunne afbryde forsyningen fra Refa MSK og anvende et spids- og reservelastanlæg til grundlast.

Kommunen gav godkendelse

Men Maribo Varmeværk klagede til Energiklagenævnet over kommunens afgørelse.

Varmeværket er sådan set enig i kommunens afvisning af Refa MSK's ønske og begrundelsen om, at der ikke var grundlag for at genoptage projektgodkendelsen fra 2016. Men varmeværket er uenig i kommunens vurdering af, at varmeværket ikke må køre grundlast på sine kedler, og at 8 megawatts-træpille­kedlen skulle være nedlagt.

Varmeværket er enig i, at 12 megawatt-træpillekedlen er godkendt etableret som spids- og reservelast, men det hindrer ikke, mener varmeværket, at der efterfølgende kan produceres frit på anlægget. Værket påpeger også, at der ikke er fastsat vilkår, der begrænser driften af hverken den kedel eller 8 megawatt-træfliskedlen.

Varmeværket afviser også, at 8 megawatt-træpillekedlen skulle være nedlagt. Det indgik ganske vist i projektforslaget fra 2016, medgiver det. Men det var kun i en beregning, der handlede om at vise, at det var bedre med en ny kedel end at ombygge den gamle.

Det var også, medgiver varmeværket, forventningen, at træpillekedlen skulle udfases. Men det var ikke en del af ansøgningen i projektforslaget eller et vilkår i projektgodkendelsen i 2016. Og, pointerer varmeværket, i 2018 gav kommunen en miljøgodkendelse af træpillekedlen.

Til det bemærker kommunen, at miljøgodkendelsen blev givet "på medarbejderniveau" og uden at blive politisk behandlet. Og at varmeværket ikke i sin ansøgning havde oplyst, at kedlen faktisk af byrådet i 2016 var blevet projektgodkendt til nedlæggelse. Kommunen konkluderer også, at ansøgningen ikke blev behandlet efter varmeforsyningens regler. Og at:

"Hvis klager (varmeværket, red.) i to år har undladt at afkoble kedlen, har klager været i ond tro med hensyn til, om klager har overholdt projektet."

Men, svarer varmeværket, da kommunen i 2018 godkendte kedlen, var konflikten mellem varmeværket og Refa MSK ikke opstået, og derfor er der ikke grundlag for at mene, varmeværket skulle have været i ond tro.

Varmeværket skyder tilbage og påpeger, at Lolland Kommune ejer 50 procent af Refa MSK og hæfter for gælden og derfor nu har en interesse i at fastsætte vilkår, der er gunstige for Refa MSK.

Grundlast fra Refa MSK

Men Energiklagenævnet skærer igennem og stiller sig på kommunens side. Nævnet fastslår således indledningsvist, at varmeplanlægning udøves gennem byrådets godkendelse af konkrete projekter. Og de godkendelser, kommunen har givet, indebærer, at Maribo Varmeværks kedler kun må bruges til spids- og reservelast. Og at den lille træpillekedel må anses for nedlagt.

Som nævnet skriver:

"Da 8 megawatt-træfliskedlen er godkendt som spids- og reservelastanlæg, indgår anlægget i varmeplanlægningen som et anlæg, der skal anvendes til netop spids- og reservelast. Væsentlige ændringer af træfliskedlens drift er godkendelsespligtige. Energiklagenævnet kan således ikke imødekomme klagers anmodning om at træffe afgørelse om, at klager kan producere frit på 8 megawatt-træfliskedlen."

På samme vis noterer Energiklagenævnet, at det fremgår af projektgodkendelsen af Refa MSK's kraftvarmeværk, at det skal fungere som grundlast for Maribo og Sakskøbing og dække 90 procent af varmebehovet for Maribo og Sakskøbing. Og at Maribo Varmeværk skal i drift, når Refa MSK's værk skal renoveres og i spidslastsituationer.

Energiklagenævnet noterer ligeledes, at det fremgår af projektforslaget fra 2016 om 8 megawatt-træfliskedlen, at 12 megawatt-kedlen er et spids- og reservelastanlæg.

"Energiklagenævnet er derfor enigt med Lolland Kommune i, at 12 megawatt-træpillekedlen alene kan anvendes som spids- og reservelastanlæg. Energiklagenævnet kan på dene baggrund ikke give klager medhold i, at der uden en ny projektgodkendelse kan produceres frit på 12 megawatt-træpillekedlen."

Hvad angår 8 megawatt-træpillekedlen, hæfter klagenævnet sig blandt andet ved, at der i dagsordenen til det byrådsmøde, hvor byrådet i 2016 projektgodkendte 8 megawatt-træfliskedlen, står:

"Etablering af et nyt varmeværk og en skrotning af den gamle, ombyggede kulkedel vil være både samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og miljømæssigt fordelsagtigt."

Nævnet konkluderer:

"På denne baggrund er Energiklagenævnet enigt med Lolland Kommune i, at 8 megawatt-træpillekedlen er varmeplanmæssigt nedlagt med projektgodkendelsen af 26. maj 2016."

Energiklagenævnets afgørelse kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, men Maribo Varmeværk har mulighed for inden et halvt år at anlægge en retssag.

Læs også artiklerne: "Afgørelsen er sendt til anklagemyndigheden" og "Refa MSK kan atter levere til Lolland Varmes kunder" fra tirsdagens Folketidende.