Fra overrækkelsen af kaptajn O.C. Jørgensens papirer. Fra venstre ses Peter Malling, Anne Malling (datter af O.C. Jørgensen), Otto Paludan, Michael Jørgensen og hustru An-Charlotte Bondam. PrivatfotoPrivat, FT
Har ikke plads til de mange donationer i Peter Freuchen Selskabets små lokaler.
NAKSKOV: Peter Freuchen Selskabet er ved at sprænge rammerne. Fra sidste sommer og til nu er donationerne strømmet ind til selskabet.
Det startede med at Peter Jessen skænkede sine dokumenter og fotografier af Peter Freuchen, som han har samlet gennem et helt liv, fortæller formanden for Peter Freuchen Selskabet, Otto Paludan.
- Sin store interesse for Peter Freuchen og Grønland fik Peter fra sin far, der arbejdede på Grønland og foretog rejser til blandt andet Sibirien, hvor han tog Peter med. Vi er ved at registrere Peter Jessens papirer, Vi er endnu ikke helt færdige, men har foreløbig registreret 180 numre.
- Når vi er færdige med det, skal vi i gang med at registrere papirer fra Agnes Hove Christensen. Agnes har boet mange år på Grønland og har fungerer som guide der oppe. I sommer fik selskabet også doneret to grønlandske kajakker af Anise Svane Johansen.
- Kajakkerne er seks meter lange, så vi kan ikke have dem i vores lokaler, men har fundet et andet sted til dem, fortæller Otto Paludan.
Annonce
Får materiale fra biografi
Derudover har Janni Andreassen, som er forfatter til biografien om Peter Freuchen - den bedste, man kan læse, hvis man vil vide noget om Peter - skrevet til selskabet.
- Janni er ved at rydde op i sine ”skriverier” og spurgte, om vores Peter Freuchen Selskabet er interesseret i at overtage alt, hvad hun har samlet af dokumenter og billeder for at skrive bogen. Vi har naturligvis takket ja, oplyser Otto Paludan.
For 14 dage siden havde selskabet desuden besøg af efterkommere af kaptajn O. C. Jørgensen. Kaptajnen var leder af flere ekspeditioner i 1930'erne, hvor man opmålte store områder i Vestgrønland. O. C. Jørgensen har gemt dagbøger, kort, fotoalbums, avisudklip og sågar telegrammer mellem ekspeditionerne og Danmark.
- Et kæmpe og meget interessant materiale. Alt dette blev skænket os af familien, lyder det fra en glad Otto Paludan.
Selskabet råder for tiden over to lokaler på 16 kvadratmeter og et lille tekøkken i Havnebygningen i Nakskov.
I sommer fik selskabet også doneret to grønlandske kajakker af Anise Svane Johansen. PrivatfotoPrivat, FT
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde