Venstre-kandidat: - Lolland skal have afdragsfrihed

LOLLAND: Det lykkedes ikke for 30-årige Iben Kiilerich Krog at blive valgt i Folketinget for Venstre ved efterårets valg. Men det har ikke taget pippet fra landmandsdatteren fra Østofte, der går både ministre og folketingspolitikere på dørene. Og hun følger stadig situationen hjemme på Lolland tæt.

- Jeg kan godt forstå, folk er kede af det hernede. Der er skolelukninger, færgestrukturændringer, og man skal slet ikke begynde at tale om biblioteker og borgerservice. Men, det er jo ikke de lokale politikeres skyld. Det er de nationale politikere, som har stillet Lolland Kommune i den her vanskelige situation. Det er altså dér, man skal rette vreden hen, siger hun.

Kreditor skal udvise god vilje

Sammen med Venstres gruppeformand i Lolland Byråd Tine Vinther Clausen (V) og andre lokale Venstre-folk, har Iben Kiilerich Krog nu tænkt sig frem til en mulig løsning på Lollands slunkne kommunekasse.

- Lolland Kommune har lån for cirka en milliard kroner hos staten. Det giver en gældsbyrde på 120 millioner kroner om året. Hvis vi bare kunne få afdragsfrihed i ti år, så ville det stille os et meget bedre sted med økonomien, lyder forslaget.

- Man skal bare give os ti år. Så har vi Femern oppe at køre, så har vi forhåbentligt fået nye hoteller på vores nye kystlinje, og så skal vi nok betale af igen, siger Iben Kiilerich Krog om sin idé, der altså i al sin enkelthed går på, at Lolland Kommune skal bede om lidt "god vilje" fra sin største kreditor - den danske stat.

Christiansborg skal tage ansvar

Den unge ivrige folketingskandidat fra Lolland  arbejder nu for at få ørenlyd for sine tanker inde hos de erfarne politikere på Christiansborg.

- Vi har kontaktet vores Venstre-ministre, Louise Schack-Elholm (bl.a. landdistriktsminister, red,) Sophie Løhde ( bl.a. indenrigsminister, red.) og Troels Lund Poulsen (økonomiminister, red.) og fortalt dem om vores løsningsforslag, fortæller hun.

Venstre Lolland har i en årrække slået på tromme for, at kommunen, i stedet for at stå med hatten i hånden, skulle vækste sig ud af Lollands økonomiske uføre. Men udviklingen er nu kommet buldrende til kommunen, og alligevel er der begravelsesstemning, når de kommunale budgetter skal laves.

- Jeg tror ikke, vi kan udvikle os ud af det her. Når man siger, at vi bare skal "vækste os ud af det", så giver man borgerne et ansvar, som i bund og grund ikke der deres.

- Der er nogle politiske strukturer, som erhvervslivet på Lolland-Falster ikke kan stille noget op over for. Så vi må bruge vores energi på at råbe op og få ændret det her. Det er de nationale politikere, som har sat os i den her situation, så de bliver nødt til at steppe op her, siger hun.

Men det har man jo råbt op i mange år - der sker jo ikke rigtig noget? 

- Derfor skal man jo ikke give op.

Er det ikke det, I gør - giver op på udligningsdiskussionen? 

- På ingen måde. Men vi har en erkendelse af, at vi kommer ikke til at ændre på udligningen nu. Så vi må finde løsninger, som kan effektueres og ændre på tingene ude i den virkelige verden, siger Iben Kiilerich Krog.

Hun føler, at der hos Venstres ministre er en lydhørhed over for Lollands problemer.

Det har der været i mange år. Men man kan jo ikke leve af lydhørhed og forståelse? 

- Nej, men jeg tror på, at vi bliver nødt til at finde andre veje og andre løsninger på det her problem end udligningen. Vi må bare ikke give op. Lad os turde tænke andet end udligning, siger Iben Krog.

Kendt løsning for kommuner i krise

Hun påpeger, at løsningen med afdragsfrihed er set før.

- De gjorde det i Furesø Kommune efter Farum-sagen. Så de kender godt til løsningen på Christiansborg, når vi nævner det. Og de forstår godt, hvilken position vi er i.

Men, en bank giver jo kun afdragsfrihed, hvis de kan se, at pengene kan komme ind senere. Men hvad er det, der skal hjælpe på den lange bane ved, at Lolland Kommune får afdragsfrihed i ti år? 

- Det kan hjælpe ved, at vi kan passe godt på vores borgere i det tidsrum. Der er tilflytning af virksomheder de næste ti år. Men vi kan ikke tiltrække nye borgere til kommunen, hvis vi skal skære ind i benet på den offentlige service. Der er jo ikke nogen, der vil bo i en kommune, hvor der ikke er læger, skoler eller biblioteker, forklarer hun.