Verdens flotteste fårehund bor i Skelstrup
Han er en kende større end en ræv og noget kraftigere bygget. Men snuden er næsten lige så spids, og pelsen er holdt i en rødbrun nuance, der godt kunne give mindelser.
Men Surseys Fafnir er ikke nogen ræv. Man kunne måske tro, han har en bag øret, når man hører hans muntre halsen og ser hans kloge, plirrende øjne.
Han er en islandsk fårehund, og er for anden gang i træk blevet kåret til verdens mest perfekte eksemplar af racen.
Og Fafnir skal faktisk udtales Favnir, beretter hans herre, Laila Didriksen, Skelstrup. For det er islandsk, og betyder noget i retning af Dragen fra Surtsey.
Islandske fårehunde skal nemlig have islandske navne for at kunne udstilles. Surtseys Fafnir vandt titlen ved en verdensudstilling i Stockholm i afvigte weekend.
- Og konkurrencen var hård, siger Laila Didriksen.
Hundene skulle først gennem en kvalifikationsrunde. Blandt dem, der klarede den, blev så den bedste han og den bedste tæve kåret.
Og blandt de to blev Surteys Fafnir kåret som verdens mest perfekte islandske fårehund.
En titel, han også løb med på en tilsvarende udstilling i Polen i 2006.
Laila Didriksens Fafnir er for anden gang på tre år kåret til den mest vellykkede, islandske fårehund i hele verden.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned