Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte
På Vestas er byggefirmaer i fuld sving med at forlænge produktionshallerne, så der bliver plads til fremstillingen af de 115,5 meter lange vinger til havvindmøller. Foto: Marianne Knudsen
Marianne Knudsen
NAKSKOV: Vestas' vingefabrik i Nakskov har holdt to rekrutterings-arrangementer på fabrikken. Jobcenter Guldborgsund er også klar med et arrangement 4. juni, og Lolland Jobcenter følger op med endnu et arrangement i Maribo 9. juli.
Det oplyser gruppeleder Michael Gerhard Jensen fra Jobcenter Guldborgsund.
Som tidligere omtalt i Folketidende får Vestas brug for 250 til 300 nye medarbejdere på fabrikken i Nakskov. Det sker i forbindelse med at de 115,5 meter lange vinger til Vestas' flagskib - verdens største havvindmølle - nu skal sættes i serieproduktion.
Forbipasserende på Skibsværftsvej i Nakskov kan også se, at fabrikken har vokseværk og er i fuld sving med at forlænge produktionshallerne, så de ansatte kan arbejde med de lange vinger.
Havvind-industrien forventes da også at være femdoblet i 2030 ifølge analyseinstituttet Wood Mackenzie, der vurderer energi og naturressourcer.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned