"Vi mindes de smukker mennesker"

"Vi mindes de smukke mennesker". Sådan mindes Emrah Tok de omkomne søfolk fra "Omer N". Det gør han på den tyrkiske internet-hjemmeside www.deniztv.com, som drives af en regional tv-station i Tyrkiet. Og han er ikke alene om at bruge internettet til at udtrykke sin sorg over de omkomne søfolk.  
Mange andre har på forskellige hjemmesider blandt andet skrevet: "Der står i den hellige bog, at den der mister livet i havet, opnår martyr-status". "Min bror, det var en dejlig sommer, det er mærkeligt, at du ikke er her mere". "Vi vil aldrig glemme jer". "Du var et dejligt menneske". Blandt indlæggene på hjemmesiderne er også mere personlige beretninger. Om en af de unge søfolk står der blandt andet, at han havde arbejdet meget hårdt for at få sin maritime uddannelse og komme til søs - og nu ville skæbnen, at han skulle ende i havet langt væk fra hjemmet.
 
Netop havet fylder meget i de pårørendes indlæg. Cemil Öztürk, der er far til en af de omkomne søfolk, har skrevet et langt digt om havet, der giver og tager. - Der er ingen tvivl om, at mange af de pårørende bruger disse indlæg på internettet til at vise deres sorg og på den måde få luft, vurderer Selim Savas, der har gennemgået en lang række af indlæggene sammen med Folketidende. Selim Savas er selv fra Tyrkiet, men har boet i Danmark i 24 år og arbejder til daglig som lærer.
 
Når han læser de pårørendes indlæg er det dog ikke kun sorgen, som kommer til udtryk. - Der er også frustration og bitterhed blandt mange af indlæggene. Ikke over at søfolkene ikke kunne reddes, men over at de ikke kan komme hjem og blive begravet af deres familier. Det påvirker helt åbenlyst mange af de påørende, siger Selim Savas.
 
Læs mere her




Pårørende til omkomne søfolk bruger internettet til at vise deres sorg og vrede.

Offentliggjort Sidst opdateret