Marina Pedersen har blandt andet været med til at starte fodboldprojektet i Østre Park op. Her kan børnene og deres forældre stifte bekendtskab med fodbolden i "egen baghave". Håbet er, at de senere kommer over i boldklubben og tager del i både fodbold og klublivet. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Tidligere ungdomsformand Marina Pedersen er stolt over stor hæder til Maribo Boldklub.
Palle Nevad FrandsenPalleNevad Frandsen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Da Maribo Boldklub tirsdag eftermiddag blev hædret som Danmarks bedste fodboldklub, kåret af Dansk Boldspil-Union, manglede Marina Pedersen på plænen ved klubhuset. Den mangeårige ungdomsformand trådte tilbage ved generalforsamlingen, men har sat et kæmpe fingeraftryk på livet i klubben.
- Marina er en stor del af det, der er sket i klubben, og som har givet klubben denne pris, sagde formanden for DBU Lolland-Falster, Gert Lundgaard, ved prisoverrækkelsen.
I sin tid som ungdomsformand satte hun gang i flere forskellige skolesamarbejder, senest et projekt med e-sport for eleverne på Blæsenborgskolen, og skabte grubund for, at unge fra udsatte familier kan komme ud at spille fodbold. Både gennem samarbejde med Broen og Get2Sport i Østre Park.
- Vi skal som fodboldklub også tage et socialt ansvar og inddrage så mange som muligt af dem, der ikke har en naturlig gang i foreningerne, siger Marina Pedersen, som er stolt over, at DBU belønner klubbens indsats på netop dette område.
For Marina Pedersen var det gennem de år, hvor hun sad som ungdomsformand, vigtigt, at klubben var åben for alle, men at man også tog de frivillige alvorligt og uddannede dem.
Annonce
- Vores trænere skulle ikke bare være fædre, som gav en hånd i klubben. Selvfølgelig er langt de fleste begyndt at træne hold, fordi de har været forælder til en dreng eller pige i klubben, men jeg har altid stillet krav om, at de havde den rette uddannelse. Som minimum fik de med det samme en basisuddannelse som trænere, forklarer hun.
Maribo Boldklub har samtidig sørget for, at træningen er blevet tilrettelagt, så alle kan være med.
- Som udgangspunkt skal der være plads til alle, som vil spille fodbold, og når det har knebet hos os, har det alene handlet om manglen på frivillige, siger Marina Pedersen og fortsætter:
- Alle vores spillere skal have en succesoplevelse, når de træner eller spiller i klubben, og vi må møde dem på det niveau, som de er.
Klubbens tidligere ungdomsformand opfordrer bestyrelsen til at blive ved med at udvikle klubben, for det er nødvendigt hele tiden at finde nye måder at tiltrække spillere, men der er også behov for et wakeupcall til nogle forældre.
For klublivet er noget, man har sammen, og der kunne skabes meget mere, hvis langt flere ville være frivillige.
- Til gengæld er vi som forening ikke et pasningstilbud til forældrene, hvor de bare kan læsse børnene af og overlade resten til os, slår Marina Pedersen fast.
I klubben har man dog lavet en fast fødekæde af trænere, hvor spillere ned til 14-15-årsalderen hjælper på de yngre årgange. Det giver de nye spillere i klubben mulighed for at kunne se op til de ældre. Flere spillere har også taget dommerkort, når det har været muligt.
Marina Pedersen sagde farvel til ungdomsarbejdet, da det gennem mange år havde taget en stor del af hendes tid, men hun glæder sig over det, der er blevet udrettet.
- Jeg har alene gjort det her for børnenes skyld. Det er dem, som har været vigtige for mig.
Elever fra Blæsenborgskolen var sidste år inviteret til en kombination af fodbold og e-sport i skoletiden. Marina Pedersen ønskede som ungdomsformand at tiltrække børn, som normalt ikke kom i klubben. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Festivalleder: - Vi er dér, hvor vi skal være
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
Der var sommerfugle i maven før historisk broløb
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Næsgaard-elever løber med i stor stil: - Broløbet er once-in-a-lifetime
Mest læste artikler
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Kronprinsen til stor brofest
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted